…. sammen og lav lidt flere smykker!!
Ja det må siges at være det jeg kan præsentere i dette indlæg! Jeg er virkelig blevet bidt af en gal smykkemager, ironisk nok for jeg går stort set aldrig selv med smykker, med undtagelse af en vielsesring og min morgengave fra brylluppet!  Men at lave dem er skønt, synes det er afslappende, omend frustrationsskabende når viklingerne driller, men nøj hvor er det bare tilfredstillende, at se alle de her små forskellige nipsgenstande blive til en lille unik helhed!

Min første dag med smykker betød 8 nye kreationer, som jeg har vist tidligere, og igår måtte jeg i krig igen mens manden snorkede på sofaen og Klara så en film! Og i modsætning når mit larmende monstrum af en overlocker tonser afstd ved spisebordet, så kunne jeg her sidde i familiens skød i sofaen, med en killing på skødet, en datter ved min side og lave smykker til lyden af Kristians trækken torsk i land! Smykker er fantastiske!


Og så skaber de glæde, ikke kun for mig mens jeg laver dem, men tilsyneladende også stor tilfredshed hos de få, der indtil videre har fået foræret et par stykker af mine kreationer!

Et par til barselsgave og et par som:
 “Tak fordi du gad bruge din eftermiddag på at pakke oksekød i portioner til os” gave – ja vi slæbte lige omkring 16 kg limosine ko i mindre dele med hjem igår!! MUUUMS!

Nå væk fra koen og tilbage til smykkerne! Det fik nemlig sat tankerne i sving igår, da jeg stod der med den meget lille pakke i hænderne, indeholdende et par nylavede øreringe med ferskvandsperler.

Monstro nogen gider eje det jeg laver” ?
Her ankommer jeg, med en hjemmelavet gave og følte mig pludselig FEM år gammel! “Se hvad jeg har lavet – er jeg ikke dygtig – dem må du gerne få”…
.. okay det kan nok alligevel ikke sammenlignes med skæve og klumpede leraskebægre, der blev fremstillet i massevis og givet til ikkerygere dengang jeg faktisk var 5 år gammel! Men alligevel, så var det Katharina 25 år gammel med en klump i halsen! Men de blev heldigvis modtaget med åbenlys glæde!
Det samme gjorde sig gældende for den sidste nye kreation min symaskine spyttede ud! Min maskine, en dejlig Pfaff expression 2.0, står jo for indbegrebet af at udtrykke sig selv, og mit sidste nye udtryk er klart de her applikerede belægninger! Elsker dem, og det gør Klara heldigvis også! Hun var jubelglad da hun så hendes nye bukser…
Det næste projekt jeg skal igang med, er julegaverne!! Bliver næsten helt stresset her mens snestormen raser og kalenderen melder 1 søndag i advent i morgen! Men nåes det skal det, også uden alt for meget stress håber jeg!
Men altså der er jo lige den her “obligatoriske” julekjole til Klara, så er der børnene i familien, til hvem der skal gives gaver, som endnu ikke højlydt brokker sig over at komme i faster/tante kreationer! Derudover så er det også lige nogle dekorationer der skal laves, noget julepynt jeg begyndte med sidste år og som endnu ikke er færdig, nogle julekugler til træet sidst i december, for slet ikke at tale om det faktum at der endnu ikke er én eneste nisse at finde herhjemme, og ikke mindst at bage småkager og hygge med min helt egen nissepige!
Jeg ELSKER julen, elsker juleforberedelserne! Jeg er en sand Gertrud sand, der nok endda i år godt kunne tænke sig en FOOOOOOD Processor… eller i hvert fald i al hemmelighed drømmer om en røremaskine, så det hjemmelavede brød ikke kræver helt så megen energi fra den bette, alt for billigt købte, håndmixer!
Nå indlæggene her har det med at blive lidt lange, nok mest fordi, jeg er her som jeg nu engang egentlig er, et gedint sludrechatol! Men GLÆDELIG første advent til jer alle, og glædeligt snevejr!! Uhhh jeg elsker det!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...