Her sidder man så en sen tirsdag aften, jeg burde have været til Zumba, men ryggen driller og jeg er træt som et ondt år! Jeg har egentlig slået masker op og strikket de første 5 pinde til en såkaldt Mary hue meeeeen, og manden er ude af skifte hjul på bilen, vintersutterne skal på idet kong vinter har meldt sin ankomst, omend i knap så stort et omfang som i andre dele af landet – til min store skuffelse.

Nå men her sidder jeg så og glaner og tænkte, måske jeg skulle vise jer offeret for størstedelen af alle mine kreationer? Ja rent faktisk giver jeg jer jo ikke ret meget valg så her er så en lille beretning om mit livs lys – Klara!

Den 27 februar 2008, blev vi i al hast og lidt for tidligt de mest lykkelige mennesker på jord! Vi blev forældre til n 2260 gram og 47 cm gudesmuk pige, med hår så sort som ibenholt og… hov nej det var en anden historie! I hvert fald øjne som dybe skovsøer, og dejligt mørkt hår – lille men skabt i en perfekt støbeform!

Klara blev navnet, betydningen heraf er “Mindeværdig” og det skal det i sandhed siges at hun er! Ja ja Fru. Hammer skru lige ned for charmen, alle forældre synes deres børn er mindeværdige, og ja selvfølgelig synes de det, men for os er der ingen mere mindeværdig lige nu, end Klara – den mindeværdige!

Med sine store blå øjne, kan Klara charme sig vej ind i de fleste hjerter! Med sine, eftehånden berygtede, talegaver, hendes charmerende smil, og igen de BLÅ øjne, har hun slået benene væk under selv de mest hardcore typer!

Men bag det ydre, gemmer der sig en frygtelig skrøbelig pige! Hun er nok lidt som den smukkeste glasmoasik, skabt af tusinde stykker glas, der engang var hele! Fra tid til anden går hun atter i stykker og må samles igen, for indtil nu blot at forme en endnu smukkere fremtoning, med mange facetter og aspekter!

Klara er ikke som børn er flest, omend hun synes noget så yndig, og nok så naturlig, som hendes oldemor siger, så er Klara det alligevel ikke!

De første 5 uger af Klaras liv, var hun det nemmeste barn på jord, og som alle andre præmature vågnede hun op til dåd omkring det tidpsunkt man mener hun ellers ville være kommet, forudsat det var sket naturligt! Da brød helvede løs!

Klara er som skrevet en glasmoasik, og med så mange facetter, farver, leder og kanter at det synes umuligt at beskrive hende til fulde, uden at gøre jer trætte. Lige så vel, som jeg bliver trist, ulykkelig og frustreret af igen at skulle beskrive Klara.

Nu her tænker i vel – så kom dog til sagen! Men det er ikke nemt, da vi endnu ikke til fulde ved hvad vi har med at gøre! Der har været snak om flere forskellige diagnoser, de første 2 år hed det præmature senfølger, så var hun for lidt for tidlig født til det pludselig og så hed det børnespyk. Her faldt mistanken med det samme på en mulig autismespektrum forstyrrelse, eller en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, men Klara er for ressourcestærk i følge den psykolog der har observeret på hende i 1 time, og set et par videoer vi har optaget. Ingen kan til fulde forklare hendes regulationsvaskligheder, hendes affektereguleringsvanskligheder, hendes ekstreme sansesarthed, hendes manglende empati eller sociale forståelse! De siger min datter er komplex!
Klara er UNIK – min øjesten er nok så sart, og tåler nok så lidt, men hun er fantastisk! Mit livs lys, som jeg gerne ofrer alt for, giver alt hvad gives kan, bare det får hendes øjne til at stråle som stjernerne på himlen, en klar vinternat!
 
Dette indlæg er nok knap så muntert som ellers, og det burde det ellers være da det handler om min datter, min charmebøf med de fantastiske vendinger, min vaskeægte bonderøvsdatter, der er mere til at grave i køkkenhaven og hjælpe med dyrene på gården, end hun er til glimmer og paliietter!
Så derfor vil jeg, takket være Dorte huske på 4 ting som jeg er taknemmelig for:
1: Min mand, med hvem jeg på torsdag har været gift med i 4 år!
2: Min familie som støtter os igennem alt
3: Venner som får mig til at grine, og lader mig græde når de ved jeg trænger til det
4: Min livs lys Klara – som får mit hjerte til at springe et ekstra slag over
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...