Førstesalen er lukket pga. ombygning, eller skulle jeg sige nedrivning! Faktum er, at der ingen overskud er herhjemme i disse dage, Klara reagerer voldsomt på december måned, og på trods af, at Gertrud sand ikke har fundet vejen herhjem i år, og Klara sirligt sorterer og gemmer nisserne, så er nisser kombineret med børnehaveindkøring og besøg hos mormor bare mere end vores sensitive pige kan klare!

Så jeg får altså ikke megen søvn i disse dage! Der ligger ellers billeder klar herind til, jeg får jævnligt et pop-up i mit hoved med en ny ide til et blogindlæg
(I den fortsatte tro på at folk gider læse det), overskriften er klar, emnet næsten færdigskrevet i hovedet, men kameraet skal lige tømmes, og så tager den ene time den anden,  nå så blev det badetid, datter panikker fordi hun ikke vil i bad, hunden gør, så panikker datteren over 2 ud af 4 badeænder mangler, hunden gør fordi den vil ud, så ud og finde badeænder, så gør hunden fordi den vil ind, badeænder fundet, nu panikker datter over hun ikke vil op af bad…

Ak når klokken endelig slår 20.00 og datteren min er puttet så er jeg brugt! Nyder at suge inspiration til mig her i blogland, og er efterhånden fast læser hos ret mange, snuser i alle hjørner og lader mig fascinere og imponere, og logger herind på min egen med i fryd i sindet over nu at have hele 26 faste læsere, læser videre hos alle de andre fantastiske bloggere, og drømmer om selv en dag at have SÅ fed en blog!

Nå det eneste jeg ville sige var – jeg er i live!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...