Årets første dag, bød på årets hidtil bedste ide, en tur til nørre vorupør for at trave langst vesterhavet og blive blæst igennem, for at slutte af på vesterhavscafeen med varm kakao og æbleskiver, alt sammen i selskab med svigerfar og svigerfars kæreste!

Jeg er ærke nordjyde, af hjertet altid, geografisk knap så meget, men uanset så har jeg altid været og vil altid være forelsket i vesterhavet, det fine sand der risler mellem fingrene en varm sommerdag, duften af salt, fornemmelsen af at blive blæst igennem en stormende 1. Januar, lyden af havets brusen der kunne lulle mig i søvn, som var det min mors stemme i den sødeste godnatsang.

Der er en vis ærefrygt over havet, det fascinerer mig med sin voldsomme kraft, de høje bølger der slår mod molens kant, de evigt skiftende farver og nuancer, klitterne omkring, jamen jeg kunne blive ved.. vesterhavet bruser i mit hjerte!

Som altid lignede jeg en japansk turist, med nikonremmen hængende om halsen, knæerne i sandet og ned og ligge på ryggen.. og i skal selvfølgelig ikke snydes for et par af pletskuddende!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...