Klokken 4 i nat, midt i en af mine natlige tisseture, med blodtryksmedicinen og hjertepillerne stående ved siden af mig, slog det mig at jeg vist blot er et plastiketui til fordeling af mine piller, samt et sæt tænder i glas, for at skulle fejre min 90 års fødselsdag.. 
Ja ja så slemt er det vist heller ikke, men jøsses jeg føler mig ikke som en frisk og rørig ung kvinde, når man nat efter nat lister fra den søde nattesøvn, for at ramme det kolde bræt..

Og så alligevel, noget adskiller mig, lidt ungdommelig må man da være, når man midt i en tissetår i de sene nattetimer, er i fuld sving med at formulere et blogindlæg i hovedet… jøsses kineser, så er man vist ret bidt af det her blogland!

Men helt ærligt, mimrekortet er ikke langt væk. Mine veninder griner tit af mig, især fordi jeg rent faktisk til tider glemmer om jeg nu og har taget min medicin, og så er den åndsvage plasticdims man kan købe på apoteket, som alle oldemødre og andre fra generation 1930 har, måske et snarligt faktum herhjemme!

Hvordan holder man sig så ung? Når nu ens sygesikringsbevis fortæller en, at det er man rent faktisk? Tror det kreative jeg laver er med til, at holde hjernen igang (der er seriøse pauser deroppe nogen gange, hjemmegående husmor er ret innerverende til tider) samt læse bøger, se nyheder mm. Min mor har faktisk været bekymret for mig, og forelog at lytte til debatprogrammer på P1 for ikke, at blive alt for isoleret!

Men her sætter jeg grænsen, det er slemt nok at være gift med ham der i pure alvor lytter til Eldorado på P4 med stor fornøjelse… ak min elskede bonderøv – han ville i den grad have været lykkelig på et lille nedlagt landbrug tilbage i 50’erne, med hjemmegående bredrøvet kone, og en god gammel ford traktor at tilbringe dagene i på marken, lyttende til en lille transistor med Otto Leisners stemme til at guide en igennem dagens udsendelse af giro 413… 

HOOOOLDT… jeg får grimme billeder på nethinden! I stedet vil jeg hellere fortælle hvad jeg har lavet idag, ud over at sove længe.. Klara har fablet om en fe telefon i nogle dage, uden vi har den fjerneste anelse om, hvordan filan en fetelefon ser ud og hvordan hun har fået den ide, men noget måtte gøres.. turen gik til harald nyborg, efter ny limpistol, så i søstrene grene for at købe flotte fjer, og så frem med palietter og en gammel Nokia, og nu er datteren den lykkelige ejer af en meget glimtende og glitrende telefon – dog er hun stadig sur på den, for den virker jo ikke!

Klara er ikke typen man bilder ting en, en telefon virker ikke med mindre den lyser og kan ringe, og en computer er ikke et gammelt aflagt tastatur fra 90’erne, det er bare et tastatur, der er jo ingen strøm til og ingen skærm – ak ja forestillingsevnen er lettere begrænset hos vores kære datter, men fantastisk det er hun!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...