Advarsel… dette er et af de indslag hvor jeg hælder vand ud af ørerne, og klager min nød over vores situation.

Klara har mange ansigter, mange facetter og alt for mange problemer, og live for tiden, eller altid, fylder det voldsomt meget.

Klara begyndte i special børnehaven for tre måneder siden nu, hun er fortsat isoleret fra andre børn, og stadig kun med en pædagog hin er tryg ved,og stadig kun to en halv time, fire dage om ugen. Trækker man kørsel fra betyder det otte timer mig selv om ugen, på bekostning af min datters ve og vel.

Klara har det ad helveds til, for at sige det som det er,og vi ser stadig ingen fremskridt herhjemme. Vi ser en pige, men ikke en vi kan kende, bh ser en anden pige, pga handicapterapeuten ser en ny pige hver gang… men hvor er min Klara?

Første runde beskrivelser fra bh er faldet og det er hård læsning, men understreger bare det vi allerede ved.

Men det er godt med beskrivelser og godt med fagpersoner.

Næste skridt er under opsejling, ny henvisning til børnepsykiatrisk er ved at blive udfærdiget, så må vi se om risskov vil se Klara, vi krydser fingre.

Det er pisse svært at have et barn der hører til i psykiatrien, og endnu sværere er det når barnet er så lille,at udrede de helt små er hamrende svært, hvilket i vores tilfælde har betydet at Klara pt er fejldiagnosticeret.

Samtidig bør vi i en kommune der virkelig forstår at give os grå hår! Hjælp er en by i rusland.

Ahh… så fik jeg lidt luft igen.

Published with Blogger-droid v1.6.7
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...