Ja det vælter frem med indlæg fra mig idag. Dette indlæg bærer stærkt præg af min egen personlige holdning. Religion er et farligt emne, og jeg skal på forhånd sige, at jeg på ingen måde håber jeg støder nogen, eller virker fordømmende!

I mange år har man diskuteret foryngelse og modernisering af den danske folkekirke! Jesus, Helligånden og aftenbøn skulle gøres attraktivt for den yngre befolkningsgruppe. Jeg har netop læst en artikel på nyhederne.tv2.dk og sad med et saligt smil på læben, mens jeg læste det! “Himlen i mine fodsåler”

Jeg ville virkelig gerne se en præst fra middelalderen, eller bare min morfars ansigtsudtryk, hvis de læste den aftenbøn jeg netop har læst! Når det så er sagt så synes jeg ideen er god!

(Billedet er lånt  her)

Jeg er meget interesseret i religion, i forskelle og ligheder, tolkning og forståelse. Jeg tror på at religion kan fornyes og føres videre til nutiden, og jeg tror det er vigtigt at tro på noget, uanset hvad man vælger at tro på! Jeg har stor respekt for forskelle og de mange forskellige religioner der findes. Jeg græder over misbrug af religion og de mange grusomheder der bliver udført i “Guds navn” men for menneskets egen hånd (og vilje). Jeg tror på min egen personlige måde, jeg tror på Gud og jeg tror på der er mere mellem himmel og jord. Jeg tror på biblen er skrevet af mennesker, med politiske formål for øje, historierne er fantastiske og mange med et godt budskab, men er også overleveringer fra mund til mund gennem århundrede inden de blev nedfældet på skrift, for sidenhen, at blive omhyggeligt udvalgt blandt mange.

Biblen og bønnerne hører sin tid til, men budskabet om kærlighed, næstekærlighed, respekt, ærlighed og godhed mm. hører til for altid, også i fremtiden! Og ligesom sproget udvikler sig, så følger bønnerne tilsyneladende også med nu.

Og det med rette, går vi nogle (en del) hundrede år tilbage, syntes kristendom og bønner kun, at være for de lærte og de rige. Religion blev hævet op på en piedestal hvor kun de øverste samfundslag var tilladte, man talte udelukkende latin i kirken, og pøblen hørte til i bag, og fundamentet og selve budskabet i kristendomen, syntes ligesom at blegne en anelse bag de purpurrøde kapper!

Og ja Jesus og lortebleer i samme sætning, lyder måske en anelse blasfemisk. Men det er da noget vi alle kan nikke genkendende til, er det ikke?

 “Gud få mig igennem denne dag, nu har jeg taget lorteble nummer 4 på en time – hele huset stinker af diare, jeg er ret sikker på jeg har gylp i håret, madrester på trøjen og et strint tis på bukserne! Min mand snorkede hele natten, og hæmoriderne vælter frem i takt med antallet af børn vi får! “

Vi beder alle om styrke, om energi, om evnen til at acceptere det der er sket! Vi siger højlydt tak mod himlen, når baby efter utallige mængder sveskegrød, endlig leverer en ordenlig omgang lagkage, efter tre dages konstant skrigen,  Alt sammen på vores helt særegne måde!

De færeste sætter dog sig ned og siger:

“Fader du almægtige i himlen… oma. …. i sønnens og faderens navn – Amen”

Vi finder ikke bønnehæftet frem, ja faktisk tror jeg de færreste af os kender nogle særlige bønner, med undtagelse af fadervor og halvdelen af trosbekendelsen (resten gik glemt efter blå mandag??) men jeg tror faktisk jeg for første gang nogensinde har haft lyst til, at købe en bønnesamling.

Jeg synes det er fantastisk at opleve, for man kan ikke bede forkert efter min mening. Troen på Gud, Allah, Buddah eller Moder Jord og ægtheden i denne tro, skal efter min mening ikke findes i, hvor mange gange man beder, hvordan man beder og hvor ofte dette sker. Jeg synes det er fedt at se den danske folkekirke tage dette skridt frem, og jeg glæder mig over at se en folkekirke i udvikling, med en rummelighed og forståelse der omfavner nutiden og nutidsmennsket!

Det er som at blogge – tal fra hjertet!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...