Langt fremme spotter vi enden på vores kamp, kampen for at blive forstået, kampen for klara! Men vi ser også begyndelsen på en ny, men mere målrettet kamp, der går ud på at hjælpe klara igennem livet på en god måde!

Vi er dybt imponerede over dem i Risskov, de arbejder målrettet og professionelt, og de ser virkelig og forstår de børn de har med at gøre! De arbejder målrettet for at finde de rette behandlingsstrategier, med udgangspunkt i hvert enkelt barn, de ser individerne og skærer ikke alle over én kamp!

Det er en rar oplevelse at stå med efter de første små to uger, modsat sidste års udredning, hvor vi stod efterladte med en fejldiagnose, og ingen hjælp! klara var ikke blevet set, vores ord blev ignoreret, og det på bekostning af klara!

Det er på bekostning af børnene! Det er dem som betaler prisen i det her system, når professionalismen ikke strækker længere, og man ikke sender børnene det rette sted hen!

Allerede sidste år var vi på vej mod Risskov, indtil en psykolog i Viborg så sig selv kompetent nok til, at klare opgaven! Ork hun havde styr på det, troede hun selv! I tre måneder kaldte de klara autist, der var alle tegn, og da diagnosen skulle gives, var der pludselig ingen tegn på nogen form for gennemgribende udviklingsforstyrrelse, og hun havde bare abnorm seperationsangst?? Og så stoppede festen der, og der var ingen hjælp at hente! To samtaler fik vi, hvor de roste os som forældre og hver gang vi krævede hjælp, slog de armene ud og beklagede sig med at klara var kompleks!?!

Hvor er den faglige stolthed så henne, når man efterlader en familie med den melding? Der stod vi med en ulykkelig, selvdestruktiv 2 årig der stod for en børnehaveindkøring, nu med det forkerte udgangspunkt at arbejde udfra! Ingen af de tilknyttede fagpersoner kunne nikke genkendende til diagnosen og alle rystede på hovedet! De så klara i sammenlagt to en halv time, hvad det startede som hu Hej vilde heste, og en klokkeklar mening om diagnose, endte meget brat!

Her efter fem dage i Risskov har de fundet ud af mange ting om klara, herunder at klaras forestillingsevne ikke rækker så langt, at hvis man forlader lokalet, så kan hun selv tænke sig til man kommer tilbage igen, for klara er ude af syne, ude af verden?

Så tro da pokker man virker lidt angst for seperation, hvis man tror alle omkring en forsvinder, for alvor! Det giver meget god mening så, at hun det første halvandet år skreg og panikkede hvis jeg gik på toilet offentlige steder!

Frustrationen over sidste års misære sidder dybt, især fordi den i den grad influerede vores adgang til hjælp, og klaras opstart i børnehave, som mildest talt har trukket tænder ud, men den er også med til at vi virkelig glædes over at se den professionalisme vi oplever nu!

Bare et lille pip herfra!

– Posted using BlogPress from my iPhone

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...