Det er mit motto!

Det er vel egentlig en knap så charmerende udgave af, “when life treats you lemons – make lemonade” men man forstår meningen alligevel ik?

Jeg har nået et punkt hvor jeg er brugt, jeg væsser indvendigt af fremmede på gaden (flovt) fordi de ser så friske og glade ud, jeg synes alle med plus på kontoen er nogle rige røvhuller (bare sandt) og jeg får lyst til at skrige af kaninen bare fordi den er så nuttet og sorgløs!

Ej overdrivelse fremmer forståelsen! Men kender i det at man når det punkt, hvor ALT bare generer en? Der er jeg kommet til, og derfor har jeg også fået en henvisning til en psykolog nu!

Jeg har tilsyneladende stress! No shit sherlock? Jeg har ikke sovet i snart 4 år og kæmper for, mod og med min datter dagligt, og forsøger pt. At konsumere beskeden om alle diagnoser og beskrivelser af diktatoren, samtidig med vi stadig er 117 kn væk hjemmefra, og sover i købeseng!

Men så er det her jeg husker mit motto, retter min ryg, og gentager mit mantra “anderledes er ikke mindre værd, bare anderledes” og minder dermed mig selv om, hvad det er vi kæmper for!

Nogle dage trænger man bare lige til at rase ud over det hele! Og idag fik vi beskeden om, at Klara ikke bare er komplet motorikspasser på amatørniveau som sin mor, men er gået planken ud og har en decideret forstyrrelse i sin motoriske udvikling! Glæder mig til mandag når vi får den ged barberet lidt tættere, så vi kan se hvad det indebærer!

ADHD kom vi ikke nærmere, den besked faldt også idag! Total politikerspin, vi kan hverken be eller afkræfte om Klara har eller ikke har ADHD. Men der holdes obs på det, for hun har opmærksomheds og koncentrationsvanskligheder og er meget letafledelig!

Men ÉN uge tilbage, og så lige i morgen! Så pakker vi kufferterne og laster rygsækken med diagnoser og viden og råber ADIOS til Risskov, og så kan hverdagen bare komme an!

Her retter vi nemlig ryggen og holder hovedet højt, og lader fluerne om at dykke hovederne i lorten!!

Og ingen blogindlæg uden billede, og jeg elsker bare det her!!!


– Posted using BlogPress from my iPhone

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...