To timer i børnehave, bare tre dage om ugen er nu aftalen! Igår var første dag, og SMAK så er vi tilbage i den gamle hverdag! Ikke den vi savnede dog!

Det er fantastisk med en ny pædagog som virkelig har sit speciale her, og som i den grad brænder for sit arbejde og de børn hun arbejder med! Der er virkelig gjort en indsats her, for at Klara skal falde til og trives, i de rigtige rammer.

Men efterhånden kan man som forælder godt få lidt en opgivende tung fornemmelse i kroppen, når det fra start bare kører skævt herhjemme igen! Den her ambivalens, der ligger i tilbagemeldinger om tilpas pige i de to-tre timer og så den ulykkelige og destruktive pige vi får med hjem!

Igår endte det med 30 minutters gråd og skrig, hvor hun til sidst sad monotont og knaldede hovedet ind i hoveddøren! Vi kan ikke komme til hende, hver berøring synes at gøre ondt og hvert ord frustrerer endnu mere! Så der sidder man stille og observerer som en tilskuer på første række, til et førsteklassses sammenbrud, ude af stand til at hjælpe, trøste eller gøre gavn!

“mor jeg har det bare så dårligt”

Sagde hun til sidst hulkende, og så måtte jeg allernådigst bære hende ud på wc så hun kunne tisse! Magtesløsheden er overvældende og dybt frustrende!

Uroen er stor igen idag ! Af med strømperne, fødderne op på bordet, så stå på hovedet, så hopper vi, så sidder vi… Osv.


Hun er træt, og svinger mellem uroen og indelukketheden! Klara forsvinder ind i sin egen verden og er ukontanktbar, her har hun da fred!


Men nu er det weekend, helt til tirsdag! I aften står den på langtidsstegt and, med hyggeligt selskab fra vores gode ven. Og i morgen skal vi desværre i de mørke klæder, og begrave klaras dejlige oldefar, som sagde far el til livet, fredeligt og ventet i tirsdags!

– Posted using BlogPress from my iPhone

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...