Jeg er dybt afhængig af smukke, farvestrålende stoffer i metermål! Jeg må bare eje, jeg skal bare ha, det er jo kun en halv meter osv. Kender i det?

Idag ankom sendingen fra Malika og Rosa, og jeg er jo solgt til stanglakrids. Det er svært at gengive den helt rigtige lilla farve, men de er dyb lilla og så lækre. Jeg har aldrig handlet hos Malika og Rosa før, men det er ikke sidste gang jeg gør det. Priserne er godt nok hundedyre, men det opvejes klart af den gode service og hurtige levering.

Denne gang var undskyldningen den forestående fødselsdag, hvor min dejlige datter bliver 4 år gammel! Prøv lige at spørg om den tid bare er fløjet, 4 år hvad skete der lige der!! Nå men nå vi nu putter i sofaen alle tre, er der ofte slåskamp om tæpperne, hver især har vi den samme favorit, som jo egentlig er gemalens tæppe, omend han sjældent vinder kampen for det. Men Klara drømmer om, at få sit helt eget tæppe, og jeg ønsker at give hende et helt særligt et af slagsen, som hun kan tage mig sig overalt, hvor hun måtte komme, på hendes færd videre i livet, lidt ligesom hendes babytæppe, men bare i en brugbar størrelse. Jeg vil atter kaste mig ud i patchwork, dog ikke i stil med den dovne skrædder, men gøre det rigtigt denne gang.

Jeg er stadig lidt i tvivl om stofkombinationen, hvor mange stoffer skal man kombinere, og hvad er den bedste størrelse for firkanterne? Jeg ved med sikkerhed at de ovenstående stoffer skal indgå, eller dvs. det pink stof skal ikke, da det var en fejl at det blev sendt med. Jeg bestilte det i lilla/turkis, men hos Malika og Rosa har de været så søde, at sige at jeg kan beholde det andet, og så er dette på vej med posten.

Jeg påtænker at tilføje 1-2 stoffer mere til tæppet, men er virkelig i tvivl om det bliver for meget! Nå vi må se når det sidste stof kommer, så skal der vaskes og stryges og så skal der klippes lapper en masse!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...