…så må man forvente at få stød!!

Jeg elsker en god saglig debat, det er stimulerende og god hjernegymnastik, og sjovt! Jeg nyder meningsudveksling, og at få indsigt i hvordan andre anskuer livet og de ting der ellers måtte vedkomme os. Jeg elsker at debatere sprængfarlige emner, som politik og religion, og indgår i debatten med en respekt for retten til, at have sin egen mening.

Derfor undrer det mig også, at man rundt omkring oplever folk, der springer ind i debatter, uden at tænke over konsekvensen. Skider man i nællerne, brænder man røven! Man vil møde modstand, for vi tænker (heldigvis) ikke alle ens! Så hvorfor falder nogle så på røven over, at møde modstand i en debat?

Mine tanker pt bunder i debatten omkring, hvorvidt der skal være egenbetaling på institutionspladser, for handicappede!

Uhhhh sprængfarlige emne!

Ja for det er et område der er fyldt med tabuer og berøringsangst! Vi må ikke sige eller gøre noget, det er helligt!

Gu er det ej! Så længe man nærer respekt for hinanden, og fører en saglig debat, så er ordet frit! Pg ja jeg kan sagtens sige det, får jeg er mor til en handicappet datter 😉

Men det ændrer ikke på mine holdninger til den nævnte debat, som jeg da også gladeligt deler med jer!

Mange tror at familier med handicap får i hoved og røv, at vi får alt dækket og får penge for at sidde hjemme på vores flade. Men sådan er virkeligheden ikke, langt fra, og besparelserne på området har været store, hvilket kan mærkes.

Så hvorfor svinge sparekniven igen? Mange skriger at de “svage” i samfundet taber, og det er helligt! Det eneste jeg tænker er bare – fandme om nogen skal kalde mig svag! Niks, nok er vi udfordrer i hverdagen, men vi er ikke en svag familie!

Og nej man kan ikke klippe håret af en skaldet, men man kan trimme skægget!

Vi må alle spæde til i den store fælleskasse, og bidrage med det vi kan. Ingen områder er hellige, hvis det betyder at vi overordnet set kan bibeholde et velfærdssamfund. Og der er områder indenfor handicapområdet, hvor der kan spares!

Som det ser ud nu kan man få hel eller delvis friplads, når ens barn er handicappet, afhængig af visitering.

Jeg skrev til daværende socialminister for et år siden, samt en ordfører i oppositionen med forslag til forskellige punkter hvormed man kan spare på handicapområdet. For der kan spares, men lad os først slå én ting fast:

At have et handicappet barn er ingen guldgrube, vi får ikke i hoved og røv og intet er serveret på et sølvfad. Det er ikke et tagselvbord med serviceydelser!

Men der kan efter min mening spares ved:

# At centralisere bevillingsenhederne og føre handicapområdet over i regionaltt regi, derved effektivisere og mønstre viden.

# Ehenbetaling af institution på ligefod med normaltfungerende børn, dvs alm institutionstakst, med fortsat mulighed for ALLE for at søge økonomisk hel eller delvis friplads.

# KM grænse for kørselsgodtgørelse/taxa kørsel, på ligefod med det almindelige befordringsfradrag.

Bare et pip herfra

– Posted using BlogPress from my iPhone

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...