Der findes få fotografer derude, som virkelig formår at skabe et reelt billede af det barn, som affotograferes. Nok er der et smil, jo jo og et glimt i øjet, men at fange personligheden det kræver sin fotograf.

Han findes i Randers og hedder Torben Thorhauge! Og nej dette er på ingen måde et sponsoreret indlæg, men et indlæg skrevet i taknemmelighed overfor førnævnte person. Jeg er taknemmelig over, at have vundet julekonkurrencen, og dermed fik muligheden for en times fotografering og et hav af redigerede billeder. Men jeg er mest af alt taknemmelig for, at Torben i den grad formåede at indfange, Klara aka. diktatoren, fjollerøven, spasmageren, den betuttede, den grinende, den generte – han fangede hele pakken – inkl. Diktatorens mor og far!

Og ikke nok med det, men så formåede han, ved sin bare person, at skabe en stemning hvor selv Klara var tryg og tilpas.

Så hvis du skulle læse med Torben – tak!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...