Man skulle tro min værste samvittighed pt. Ville gå på antallet af kcal i den menu der står for mig, men nej.


Jeg gjorde det igen, gik fra en grædende datter. Ikke en hysterisk og vred diktator, men en lille pige, som græd ulykkeligt med hænderne for ansigtet. Hun ville ikke være der, og jeg gik bare!

Så her sidder jeg, med en cafelatte og en kanelsnegl og den dårlige samvittighed kæmper om kap med de rationelle tanker, der fortæller mig, at hun nok skal klare den.

Samtidig kender jeg også min pige, den lille fighter som gang på gang, formår at stramme an og opretholde facaden, for så at krakelere når hun kommet hjem. Min lille fighter har en dag hvor hun bare er ulykkelig, helt fra morgenen af har hun været ulykkelig, og alligevel sendte jeg hende bare afsted!

Føler mig nogen gange værdig til titlen som årets dårligste mor!

Shitty Day…

– Posted using BlogPress from my iPhone

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...