Bøger er og har alle dage været en kæmpe del af mit liv. Det at læse og skrive er som ilt til min sjæl, det giver mig liv, og det liv jeg har indhold.

Jeg blev fanget fra første færd og i en alder af 4 år, læste jeg selv med over skulderen på min mor, når hun troligt læste højt for min lillebror og jeg. Troldeungen og jeg var tryldebundne når fortællingen var igang, og nød hvert et øjeblik. Man kunne se personerne så levende for sig, smage maden, dufte blomsterne og fornemme hele det beskrevne univers, som vi vi der selv.

Blandt de bedste bøger fandtes historien om “Lillesøster Kanin” også kendt som fortællingen om den “fede nattergal”, en hyggelig fortælling, der vidner om søskendekærlighed og skildrer et univers mange af os, børn som voksne kan nikke genkendende til.


Og så “Troldehistorier” om det smukke menneskebarn honning, som stjæles af troldemor og erstattes af en skifting, et menneske af udseende men skabt af et træ, en outsider i menneskenes verden, med blanke øjne og aparte fra de andre. Historen om hvordan kærlighed og venskab kan vokse og gro blandt sjælevenner og frænder… Den kan ikke beskrives, men skal læses, også bare for de fantastiske illustrationer, af Peter Madsen.


Bogen var vigtigt for mig den gang, men også for mig idag, med min egen lille “skifting” i hus, som autister i årtusinder er beskrevet som..

Også den kringlede fortælling om “Den lille prins” der med sit barnlige univers, beriger læseren med en varm visdom ingen burde være foruden. Budskabet er klart, men bør læses for at forstås.


Disse historier, samt mange andre, giver jeg videre til min kære. Lysten til bøgerne er stor, og interessen for historierne og sproget er vakt, og det fryder mit moderhjerte, at se den glæde bøgerne vækker endnu engang…

– Posted using BlogPress from my iPad

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...