Sommeren har ramt Danmark, eller skulle jeg sige havde ramt, for lige så skyfrit som her var tidligere idag, ligeså mørkt og gråt er her nu… Så mens regnen truer med sin ankomst og vi sidder fast foran tv’et i stedet for på terrassen, kan jeg da lige berette om de sidste par dages sommerstunder i husmorlivet.

Når jeg skriver at det er et spørgsmål om religion, så handler det om mit forhold til havet. Vi stod i forgårs og idag i samme dilemma, som vi står i hvert eneste år. Trodser vi afstanden og kører mod det eneste rigtige vand, eller vender vi snuden mod limfjordens vande, som blot er 5 minutters kørsel væk?Som sædvanlig vandt manden, og jeg måtte bukke under for presset og nøjes med lunket krabbefyldt plummervand og muslinge befængt sandstrand.

Spørger du souschefen, så er det intet som en tur i limfjordens vande, mens jeg som ægte nordjyde med aner i det vendelboske, absolut ikke sætter mig tilfreds før jeg har hørt vesterhavets susen og mærket sandet mellem tæerne, aller helst på Tornby strand, som så absolut er den bedste i DK hvis du spørger mig.

Se det er ikke bare et spørgsmål om en smagssag, ala kan du bedst lide vanilje eller chokolade, det er en religion! Det nedarves gennem generne, føres ind gennem modermælken og manifesteres når man stolt tager sine første svømmetag gennem det salte hav. Det er som om havet bliver en del af en, og man længes! Og ikke kun om sommeren, så absolut ikke! Jeg har før skrevet om vores nye tradition 1 januar, hvor vi traver en tur langs vestkysten og får blæst det gamle år væk og pustet liv i det nye! Det at gå langs havet, og blive blæst igennem er en følelse der ikke kan beskrives men skal prøves! Det renser mit hoved for tankemylder og giver ro!

Jeg blev engang inspireret af havet til en fristil, “det bedste sted på jord” ordnede flød bare fra min hånd, og blev velmodtaget og returneret med en datidens 11 pil op… Med notat om at jeg havde fået 13 hvis ikke jeg havde overromantiseret. Jeg overvejede kort en næsvis bemærkning til den århusianske skolelærer, om at hans kommentar måtte skyldes uvidenhed! Overromantisere vesterhavet.. Har man kendt mage?

Jeg måtte nu give mig og enkende, at trods vi som børn havde hård hud til at klare vesterhavets udfordringer, og vidste alt om huller og understrøm inden vi kunne stave til det, så er Limfjorden bare mere børnevenlig, og lige så meget som jeg hader krabber og plummervand, så elsker diktatoren det lave vand og muligheden for at fange hundestejler og krabber…


– Posted using BlogPress from my iPad

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...