Igår blev det endelig den dag alle vordende mødre glæder sig til, og gruer for…

…. Nakkefoldsscanning!

12 ugers spænding udløses, er der nu liv? Er alt som det skal være? Hvor mange er der? Og så videre… Jeg har mildest talt været nervøs! Vi er tilsyneladende et ret godt match som par, dvs. Jeg har ret nemt ved at blive gravid, men det der med at nå i mål har vi kun prøvet én gang før, så da den rare sygeplejerske satte scanneren på maven, holdt vi vejret.

Der var liv, masser af liv, faktisk var den kommende udfordrer til posten som diktator så livlig, at h*n fremstod decideret egenrådig og usamarbejdsvillig… Jo jo den ligner allerede sin familie meget godt..

Det var et himmelsk syn, at se den støde fra med sine ben, vinke med sine små hænder, tage dem op til hovedet og ned igen, benene sparker og krummer, og der var alt der der skulle være, inkl. En risikovurdering der var så lav, at sygeplejersken valgte at sætte en fed streg under lav i min vandrejournal…

Jeg var til terminsscanning for 5 uger siden, og det var en super sød jordmoder, men må give hende ret i det hun sagde,at hun måske ikke var den bedste til at scanne. Jeg blev, til min store forundring, sat noget tilbage til den scanning, termin blev rykket til 8 februar, og så mente hun endda at hun var på den sikre side, så jeg ikke kom for sent til nakkefoldsscanningen. Min egen fornemmelse og beregninger var dog noget anderledes, og rigtig nok lå der jo også en dejlig “stor” baby i maven igår… Termin blev flyttet til 31 januar, hvilket i øvrigt ser ret fedt ud på skrift…

Baby Hammer vrs. 2.0. – forventet ankomst senest: 31-01-13


Skal jeg selv sige det, så ligger der en helt igennem perfekt baby i min mave!

– Posted using BlogPress from my iPad

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...