Første gang jeg var gravid var jeg virkelig i vildrede med hensyn til alt, hvad er normalt?Skal brysterne virkelig vokse så meget? Og hvad skal jeg putte mit hurtigt voksende korpus i, så jeg ikke ligner en parodi på Luna fra Bamse og kylling, iført telt og alt for langt tørklæde. Min mor var hurtig med på sidelinjen med tips om løst joggintøj og når kulden nærmede sig, var der bare ikke noget så fedt som en smart anorak, og svigermor bød ind med ideen om tørklæder om maven. Smart og anorak var bare to ord der, i mit ellers stilforvirrede hoved, ikke klingede særligt godt sammen og tørklæder skal om halsen hvis du spørger mig. 80’erne var bare ikke det optimale modeårti, og slet ikke i fht. gravid mode.

Jeg er som andengangs gravid blevet noget mere kritisk og bevidst om mine muligheder, og takket være brands som Mamalicious, behøver man ikke længere kravle i telte med tørklæder om maven og klapre tænder i vinterkulden i “smarte” anorakker. Faktisk synes jeg noget af det fede ved gravidmoden idag er, at den faktisk tillader, at man kan holde stilen som gravid og følge med på moden.

Allerede da jeg var gravid med Klara, fik jeg øjnene op for Mamalicious, især deres basistoppe som er et must under graviditeten, men i særdeleshed også deres jeans, som bare sidder perfekt, og uden det koster det hvide ud af øjnene. Designet hos Mamalicious byder på en skøn blanding af fine print, flotte snit og feminine detaljer. Tøjet følger den nuværende mode, de farver og de trends, som Bestsellers øvrige kollektioner fokuserer på.

Generelt tilbyder Mamalicious et stort udvalg af graviditetstøj, i moderigtig design, samt ammetøj til når den lille ny verdensborger har meldt sin ankomst. Deres winter og party kollektion kan allerede findes i butikkerne nu fra september og frem til december. Dette års vintermode er delt op i to forskellige temaer, hvor designerne har fokuseret på efterårets varme farver, samt vinterens glitrende glas, med et lækkert udvalg af party outfits, så man også som gravid kan gå det nye år i møde med stil.

Sep./okt. kollektionens tema er ”back to nature”. Farverne er et gråtonet mix tilsat gløden fra gule farver for at varme op i vintermørket. Detaljerne er ligeledes inspireret af naturen, så i denne kollektion vil man også se dyreprint, kunstig pels, groft strik og lign.

 

Okt./nov./dec. kollektionens tema er ”night reflection”. Farverne består primært af støvet rosa og creme mixed med luksuriøst sort og lidt sølv. Kollektionen lægger op til et komplet party outfit, som kan bruges til både jule månederne og nytår.

Derudover indeholder kollektionerne altid højtaljede bukser til den voksende mave, lækre stretch jeans, skønne kjoler, lækre sømløse toppe, som jeg personligt mener er et absolut must når man er gravid, toppene gør bare noget godt for den voksende mave.

Jeg glæder mig til, at komme ud og snuse til den nye kollektion, og jeg har da også allerede udset mig nogle favoritter i den nye kollektion. Jeg er selv helt vild med de varme nuancer, som f.eks. den varme gule tunika der bare falder så smukt over den store gravide mave. Derudover skal jeg absolut have en strik eller jerseykjole mere til samlingen, de sidder super flot og med et par slim jeans eller almindelige leggins, og et par høje støvler så er stilen toppet.

 

Dette indlæg er sponsoreret

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...