Igår aftes modtog jeg besøg fra min dejlige veninde, vi ses cirka en gang om ugen, og hyggesnakker over strikketøj og kaffe, og igår medbragte hun stoffer. Altså den slags af bomuld…

Hun kom afsted til den shoppe stof Videbæk stoffer, stofbytte og være kreativ dag, som jeg måtte melde fra til i lørdags, idet diktatoren krævede mors og fars fulde opmærksomhed og tryghed. Med sig havde min veninde en lille indkøbsseddel fra mig, og minsandten om ikke hun kom hjem med tre gange så meget som bestilt, det meste fra en sød “kreakusine” som sendte Jersey med hjem, til alle de kreative kvinder, og ja så åbenbart også mig!

Så efter at have gjort min sværeste pligt for tiden, at aflevere en skrigende diktator i børnehave, kørte jeg hjem og smurte mig en sandwich og fandt papir og pen frem, og fik kreeret mig et mønster, jeg satte saksen i noget af det lækre stof som blev hjembragt igår, og her er så resultatet… En heldragt i str. 56 – det første kreative og “færdige” projekt til lillebror.. Dog uden trykknapper.


– Posted using BlogPress from my iPad

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...