Så fik jeg vist skrevet opskriften på strømper ind, så de fleste kan forstå den. Det håber jeg i hvert fald!

Maskeantal, afhænger af garntype og, hvilken størrelse strømper du vil strikke. Altså er du nok nød til at sjusse dig frem, og lave en strikkeprøve. Jeg har strikket strømperne på rundpind med magic loop. Hvis du er i tvivl om denne teknik, så prøv at gå ind på www.paapinden.dk her er der der god hjælp at hente.

Forkortelser

R = ret
Vr = vrang
Rsm = strik ret sammen
Rla = ret løs af ( løftes af som hvis den skulle strikkes)
Vrla = vrang løs af ( løftes af som hvis den skulle strikkes)
Lmo = træk den løse maske over den strikkede

Vend: ved vendinger er det vigtigt at stramme garnet godt til.

Strømper

Slå et lige antal masker op, strik rib (1r, 1vr) i skaftets fulde længde, (som man nu ønsker) her efter strikkes 6 pinde glatstrikning.

Lad nu halvdelen af maskerne hvile, disse bliver til forfoden, og strik frem og tilbage over den resterende halvdel som bliver til hælen, strik glatstrik til du når sokkens fulde længde, slut med en retpind.

Hælens krumning starter således på en vrangpind, og strikkes på følgende måde:

1vrla, Strik halvdelen af maskerne + 1m
2 vr sammen, 1 vr
Vend
1rla, 3r, 1rla, 1r træk lmo, 1r
Vend

Du har nu lige mange masker på hver side af de to “vendehuller” og lidt flere i midten. Nu skal der laves indtagninger.

* 1vrla, strik til sidste vending (hul) 2vr.sammen. Vend.
1rla, strik til sidste 1m før vending (hul), 2r drejet sammen. Vend.*

Gentag til der ikke er flere masker i siden.

Nu skal vi til at strikke rundt, så der samles masker op langs kanten (indtagningerne) disse skal strikkes drejet ret, placer maskemarkør herefter, fortsæt i ret over de hvilende masker, placer maskemarkør, igen skal der samles masker op langs indtagningskanten (samme antal som før) strik også disse drejet ret, strik de resterende masker ret.

Nu skal der laves indtagninger på, hver side af forfodens masker (dem der før hvilede) indtagningerne laves på hver anden pind, til der atter er det samme antal som fra start.

Strik frem til 2 masker før markøren, 2 ret sammen
Strik forfodens masker
Flyt markør, strik 2 ret sammen

Således ligger indtagningerne på siden, i en kile, men forfodens maskeantal bevares.

Strik ret rundt til sokken har den rette længde, og påbegynd indtagninger v. Maskemarkører på hver 2 pind. Indtagningerne strikkes således:

*strik til 3 r før markør, 2 rsm, 1r, flyt markør, 1r, 2 rsm.*

Strik ret frem til næste markør og gentag *-*

når der kun halvdelen af masker er tilbage, tages ind på hver pind, til der er 4 masker tilbage. Her samles disse op med en stoppe nål og snørres til, og strømpen hæftes på indersiden.

……

Til lillebrors babystrømper slog jeg 32 masker op på pind 2,5, dvs. Det var 16 masker der hvilede på forfoden, og da alle indtagninger var lavet, var der atter 32 masker igen.

Kan se det virker mere kompliceret på skrift, end det egentlig er, så tag den med ro, strik en pind af gangen, så skal det nok gå 🙂


– Posted using BlogPress from my iPad

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...