Ja altså det er ikke mine første strømper, men de første strømper jeg har strikket, med succes vel og mærke. Jeg har tidligere vist et par strømper frem, som blev produceret til diktatoren engang sidste år. Men jeg var ikke tilfreds og strømpesuccesen udeblev længe.

Tidligere på ugen blev den ældre generation sat stævne, nærmere betegnet souschefens bedsteforældre, mormorsyndromet tog over og jeg satte mig til rette som den gode elev, i den gamle skole, alt imens den grydestegte kylling simrede og spredte en duft af hjem og gamle dage.

Med kyndig guidning kom jeg igennem den første strømpe, ingen huller, andet end det foroven som efter sigende er en fordel at bevare, og opskriften blev skrevet ned, så jeg til en anden gang, kan komme igennem strømpeproduktionen uden anden hjælp.

Og opskriften må siges at være gammel, historier fulgte med og selvom mange vil genkende den, synes jeg det er lidt sjovt at vide, at den anvendte opskrift er overleveret fra generation til generation siden, diktatorens tipoldemor lærte den af sin lærerinde, som nok havde lært den af sin mor eller måske lærerinde tilbage i det forrige århundrede.

En af dagene skal jeg nok lægge opskriften ind, den er god fordi det er nem at forstå, og kan bruges til alle størrelser.

EDIT: opskriften finder du her: Strømpeopskrift

I første omgang er det herhjemme blevet til disse strømper, som matcher den djævlehue jeg har strikket til lillemanden. Det er en lækker merino fra Lana Care, så blød og dejlig varm. Opskriften til djævlehuen er fra www.ibirk.dk

God søndag herfra!


– Posted using BlogPress from my iPad

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...