….Så skal selv prinsesser ud af deres kjoler og i noget lunt og lækkert.

Jeg må jo sande at det er ved, at være koldt og nattøjsbeholdningen lav. Så frem med stofferne da diktatoren kom hjem, så hun kunne vælge, og jeg trodsede min ryg og hev en enkelt maskine frem! (er det ikke fantastisk jeg kan nøjes med en enkelt nogen gange)

Diktatoren var velplaceret ved fjernsyn, under en kædedyne og nød den summende lyd fra maskinen, mens hun gnavede æblestykker og et par kiks. Hun trængte til ro, timerne i børnehave kræver meget af hende lige nu, så der var dømt afslapning til os begge.

Dette sæt nattøj blev det til! Blusen kunne jeg dog godt finde på at bruge om dagen også 😉


Og når maskinen alligevel var igang, tog det ikke mange minutter lige, at lave denne nederdel også!


Nu vil vi ud til onsdagshygge hos min kære svigermor! Menuen står på gule ærter og selskabet er idag udvidet med min dejlige svigerinde, hendes mand og vores evigt charmerende nevø!!!

– Posted using BlogPress from my iPhone

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...