Mangt en gang er graviditeter beskrevet som “Den søde ventetid”, dvs. man hører om den lettere overromantiseret version, hvor det svulmende liv og de små søde spark er i fokus.

I virkeligheden er graviditeter som regel bare ikke så sukkersøde og lyserøde, men jeg tror det er af hensyn til menneskehedens fremtid på jord, at man undlader at fortælle om alle de skavanker og komplikationer der kan følge med. Nuvel, der står noget i bøgerne, som man gerne først læser efter man er blevet gravid, men de færreste ved i realiteten hvad det er de går ind til.  Egentlig er slutresultatet jo også det vigtigste, hvilket også er hvorfor, vi er flere der er sindssyge nok til, at gøre det her igen.

Jeg burde om nogen vide, at en graviditet ikke nødvendigvis foreløber planmæssigt, og at de rosenrøde billeder der bliver malet af “Den søde ventetid” er alt andet end virkeligheden for nogen af os, og alligevel står jeg her igen, meget gravid og med en fornemmelse af “Ej det kan bare ikke passe – det var jo ikke sådan det skulle være”.

Et eller andet sted viser det nok bare, at selvom man mentalt har forberedt sig på, at visse scenarier kan forekomme, så kan man bare ikke forberede sig på alting – slet ikke tanken om risiko for præmatur fødsel.

20 ugers kvalme, et enkelt strækmærke og halsbrand hører til den slags graviditetsgener, som arkiveres under normalt og tilforladeligt. Men en puls på 110 i hvile, et blodtryk hvor det diastolske (også kendt som det diabolske herhjemme) sniger sig over 100, massive mængder væske og spor af protein hører i kategorien “Ikke sundt og ikke normalt”.

Så her sidder jeg så med fødderne oppe, og tænker over dagens melding fra min kære jordemoder:

“Hvis du skal nå på den anden side af Julen, med baby i maven, så hedder det max aflastning” 

Okay den tænker man alligevel en ekstra gang over! Min krop er bare max belastet, jeg dur simpelthen bare ikke til at være gravid! Faktisk så pointerede min kære overlæge det så fint i sidste uge “Du er fandme dårlig til at være gravid” – så kan det ligesom ikke siges mere præcist 😉

Nuvel – ingen grund til panik, det er jo netop ikke så sundt! Men kan ski godt tage mig selv i, at øffe lidt over situationen. Især fordi jeg jo i den grad ikke slår til som mor overfor Diktatoren pt. Det er ikke nemt at agere super overskudsmor, når man samtidig ligger i sofaen og lyder som en hårdt overvægtig stønner, på en varm sommerdag ved stranden.

Heldigvis er jeg priviligeret med en svigermor, som bor tæt på, og som altid træder til i nødens stund, ja egentlig bare altid er der uanset! Hun har sagt ja til at hjælpe, så kan diktatoren komme lidt ud til sin Bedstemor og hygge, kælke, lege og jule og så kan jeg holde helt ro på!

Nå men altså, det er jo så også grunden til de manglende indlæg på bloggen! Det er som om overskuddet til, at få sig sat og skrevet en helt masse ikke har været så stort. Jeg har billeder og opskrift liggende til en super lækker hue i alpakka, jeg nyligt har strikket til mig selv, efter semihjemmegjort mønster. Det samme gælder opskrift på mine aller bedste pebernødder, som næsten – og desværre kun næsten – smager som dem min mormor bagte! Og ja så hverdagens trummerum, mangler der jo også lidt om her på bloggen! Men for nu, må i lige nøjes med lidt selvmedlidenhed og ynk fra husmoderen!

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...