Med beskeden om max aflastning, kom også en ubændig trang til, at få færdiggjort nogle af de projekter jeg havde for øje til lillebror! Selvom han selvfølgelig bliver i maven til jeg når de magiske 37+, så skal tingene være færdig nu!

Jeg fik købt garn til en cardigan, som nu er strikket færdig, det med hensigten, at dette bliver det sæt han skal have på hjem fra sygehuset! Ja altså selvfølgelig skal han også have noget indenunder, men det skal lige sys først!

Sættet består af en cardigan, hjemmelavede strømper og en djævlehue.


Sættet er strikket i lana Grossa cool merino Superfein, det er så lækkert. Opskriften på cardiganen er en lettere omskrevet version af denne fra www.pickles.no så det passede med min garntyper. Djævlehuen er med udgangspunkt i opskriften fra Ibirk.dk

Og strømperne finder du opskriften her på Bloggen

Og den lille møv skal selvfølgelig ikke mangle tøj, hverken strik, købe eller hjemmesyet 😉 Så jeg udnyttede lidt tid fra sofaen foran maskinerne, og fik syet dette sæt, som efterhånden har ligget færdigklippet længe.


Næste projekt er betræk til ammepude og sengerand! Havde jeg overskud og tid, så blev der også kreeret et nyt betræk til sleebee posen, men det for vente lidt.

– Posted using BlogPress from my iPhone

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...