For et stykke tid siden dumpede der et magasin ind af døren her i skoven, jeg var så heldig at få lov til, at få et lille sneak peak på det nyeste Licious magasin, som udgives af Mamalicious‘, før det blev udgivet. Det var fantastisk at sidde en mørk vinterdag, og snuse forårets farver til sig, lade sig inspirere i fht. når mave møder mode, læse spændende artikler, men også at finde inspiration til, hvad småfolket kan iklædes i den kommende sæson.

Mamalicious‘ nye prespring kollektion bebuder forår, farver og liv, med friske farver og toner af pastel.  Man kan næsten dufte påskeliljerne og mærke solens spæde stråler varme på kinderne, når man ser de spæde pastelfarver. Som altid er designet gennemført og holder trit med det gængse modebillede.

I skrivende stund er jeg stadig gravid, men dagene som strandet hval er ved, at være talte, så jeg må indrømme, at jeg er glad for at mange af Mamalicious’ skønne designs også med fordel kan bruges når man ammer, og måske lige har en graviditetsdelle (eller ti) der skal skjules, og fortsat når man kommer helt på den anden side, af babyræset.

Jeg påtænker at indkøbe denne kjole til bettemandens barnedåb:

 

Mamalicious Prespring

 

Blandt mine favoritstyles er disse – hvad er dine?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...