De fleste mødre der læser dette vil kunne nikke genkendende til det jeg skriver. Nogle få vil ikke stå ved det og de få fædre der læser med, ryster på hovedet og sukker, for de kender det også!

Pas nu på, eller der gror indgroede tånegle ud af dine øre, dine øjne falder ud, du får malaria, verden går under, du brækker benet eller også sker der overhovedet ingenting – men tænk nu hvis!

Der er intet mere veludviklet hos en mor end hendes fantasi, eller dvs den del der gør hende i stand til, at forudse alverdens ulykker, før de sker. Det vil sige, man ser ikke den smukke karet med smart taskeophæng, man ser en papkasse en spisepind stikkende op i luften, og en flyvsk 5 årig vimsende omkring den på et glat gulv = en potentielt farlig øjeudstikkende dødskaret.

– mor snupper spisepind og opfordrer til, at genopfinde den perfekte karet! Diktatoren hyler, divaskrig lyder! “Du har ødelagt min allermest fantastiske opfindelse”

Ind fra højresiden entrerer souschefen selvfølgelig med et “lad nu barnet – hun heler jo igen – så er det heller ikke værre at miste et øje” 😉

Jo mænd og kvinder er vidt forskellige her, og selvom jeg går ind for princippet af, at det er bedre at lære børnene at gå på stilladset frem for, at nægte dem det og de så gør det alligevel og falder ned (hvilket de unægteligt vil prøve på og sikkert gøre) så er jeg bare mere forsigtig end min kære mand! Aldrig har min tankegang været så “bestialsk” de grusomheder jeg kan forestille mig, kunne overgå mine børn, det er jo lige til, at sende en på den lukkede!

Heldigvis er det ikke så slemt, at de render i cykelhjelm og heldragter i bobleplast på legepladsen, der er farer over alt og børn skal leve livet og lære tingene ved at gøre det selv, lidt BS metode er sundt, learning by doing. Men jeg sande, at min fantasi til tider sætter en stopper for mit barns!

– Posted using BlogPress from my iPhone

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...