At blive mor er det mest vidunderlige der nogensinde er sket for mig! Og så har jeg endda været så heldig, at opleve det to gange.

Mine to guldklumper, min lykke i form at en lækker gylpende skidemaskine og en højtråbende og syngende diktator! Fuldendt kærlighed. Betingelsesløs og altomfavnende kærlighed. Den største kærlighed! De beriger vores liv på en fantastisk måde og lykken overstiger noget andet, jeg nogensinde har prøvet før.


Men at blive mor er også det mest smertefulde og skræmmende jeg nogensinde har oplevet. Ikke som i fødslen – bevares et kejsersnit eller to er da ingen behagelig oplevelse, men det er en fysisk og håndgribelig smerte, som nemmest kureres med lidt panodil og opvejes af det vidunder man har liggende på maven. Straks værre er smerten af den syl der gennemborer ens hjerte, når ens børn har ondt. Der findes ingen kur, og det gør mere ondt end noget jeg før har oplevet. Man føler sig så lille og magtesløs.

Vicepræsidenten og jeg blev igår udskrevet efter to dages indlæggelse på børneafdelingen. Bettemanden blev i onsdags, rigtig dårlig med, hvad der viste sig at være falsk strubehoste. Det er sjældent det rammer de helt små, og Alfs 11 uger gamle krop, har også været og er stadig på overarbejde. Bleg og mat, galpende og med pludselige vejrtrækningsstop, drop i iltmætningen og takykardi anfald, nej det har ikke været nogen ferie.


Som souschefen siger, en ting er når ens barn er blevet syg, men når babyen bliver så dårlig, så er det svært. Han kan ikke fortælle hvor det gør ondt og hans spæde krop har kun 5 kilo at gøre godt med. Det gør ondt og angsten for at miste, sidder dybt i en, når han pludselig glemmer at trække vejret, eller alarmer pludselig går fordi iltmætningen dykker. Man er magtesløs, og ikke kun overfor ham. Samtidig river det jo i ens hjerte, man kan ikke være alle steder, man er splittet i mellem sine børn. Diktatoren blev pludselig en meget lille pige, ingen diktatorisk diva, men en ulykkelig og grædende lille pige – hvor savnet er stort i en utryg og uvant situation. Men hun er sej den bette, og vi har heldigvis nogle fantastiske bedsteforældre der trådte til med det samme.

Hjemme er nu bedst, især med alle sine kyllinger i favn. Med en snorkene feberramt baby på armen, og en lettet kysseautomat, som putter og overfalder sin mor og bror med kærlighedseeklæringer i stor stil.

– Posted using BlogPress from my iPhone

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...