Okay… Min blog er noget så forsømt, og det er ikke mangel på emner, tværtimod skriver jeg dagligt indlæg, altså på 1 salen, om alt fra lortebleer og kaosnættter til kreative indslag og jubeldans, men det er som om de aldrig kommer videre. Og det er ikke ond vilje, tværtimod! Men souschefen er startet på arbejde og jeg står alene med diktatoren og mejeristen (tidligere kendt som vicepræsidenten – forklaring følger)…

Overskud og søvn er bare et overdrevet fænomen, som ikke eksisterer i en familie med autisme og spædbørn! Lortebleer, gylp ud af næsen og dertilhørende undersøgelser fordi det dur da ikke, raserianfald og nedsmeltninger over klappekage der ikke bliver sunget korrekt! 5 årig preteen der smækker med døre og kaster sig på gulvet i arrigskab, og i næste øjeblik er hun den kærligste pige der vil vide hvordan man undgår, at få børn!

Livet med børn er fantastisk! Ligeså gruopvækkende jeg kan få det til at virke, mindst lige så vidunderligt er det! Også selvom man må op kl 4 om morgenen og skifte en bredfyldt lorteble, eller udføre ledkompressioner og trøste for 5 gang siden natten faldt på! Når man så vågner op til smil og latter i en seng der er fyldt til randen med børn, mand og kærlighed så er det lige før hjertet brister af lykke!

Om få uger er en æra slut, diktatorens tid som børnehavebarn er slut, to måneder hjemme på fuld tid, med mors faste rammer og struktur venter og vi glæder os alle! Så kan roen falde på og overskuddet finde vej, inden vi starter et nyt kapitel op, som en familie med et skolebarn!

Så i er ej glemt, blandt dikkedikke og klappekage stunder tænker jeg på jer! Jeg vender stærkt tilbage når overskuddet kommer, indtil da må i bære over med mig!

Og intet indlæg uden billede, her et af mejeristen som nu er 4 mdr allerede :-O


– Posted using BlogPress from my iPhone

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...