Hvaså din wannabe speltfisse udbryder den smågrinende souschef, som nyder at gøre “nar” af den langpattede og udkørte husmor, idet jeg proklamerer at det er tid til en tur i Kvickly efter økologisk hirsemel.

Bare fordi jeg kogt gulerods/græskar puré, i den øko/hjemmelavede version, til den vægtmæssigt stillestående mejerist, og ønsker hirsemelet til den første grød økologisk, hører jeg pludselig til den så hidsigt udskældte nypuritanske gruppe af mødre, bedre kendt som klidkusser eller speltfisser!

Jeg har det lidt svært med de benævnelser, for selvom jeg også synes det til tider bliver for lilla-ble- pædagogisk langhåret og “kom lad os ryge det vi sidder på” agtigt nogen gange, så har jeg altså en wanna be speltfisse i maven, der drømmer om en parabene og parfumefri barndom for mine børn! Men uden helligdom, dvs. Der hvor der stadig er plads til fredagsslik, håndværkere om søndagen og færdigprodukter uden svanemærket. Det er jo ikke sådan, at jeg drømmer om en Mc. Øko på den gyldne måge, og nægter at røre andet end svanemærket og økologisk.

Og kan man ikke godt være det? Altså bevidst om sundhed, økologi og kemi, uden man nødvendigvis behøver, at blive placeret på den sorte liste over økoekstremister?

Jeg kan bare godt lide, at jeg ved hvad jeg putter i min mund, og i særdeleshed i mine børn! Og den lille mejerist er så lille, og så ny og endnu ren, han skal da ha mors hjemmelavede mos – ikke?

Nu vil vi køre ud og hente hirsemel til mejeristen og fredagsslik til diktatoren!

God fredag herfra

Ps. Yndigt ikke…. Mos til fryseren, i silikone (blomster) facon – lige til at trykke ud og køle den økologiske grød 😀

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...