“……. Jeg trykker på den store røde knap….”

Det lyder som en sætning fra en dårlig B film, omhandlende en asteroide på vej mod jorden, som nu skal skydes ned så jordens befolkning kan reddes! Det er det ikke, tværtimod – velkommen til mit liv! Godt nok følte jeg mig da som en tilskuer til mit eget liv, da neurologen overfor mig kom med beskeden. “Du må ikke blive angst nu, men jeg trykker lige på den store røde knap – kræftpakke

Bang…. Der røg tæppet væk under mig!?!

Der er ingen rigtig rød knap, selvom det ville være lidt fedt, hvis lægen lige kunne trække en skuffe ud, et voila en giga rød knap der er Austin Powers værdig! Det ville også lette stemningen lidt 😉 Men ingen rød knap, bare en masse papirer og paragraffer, men der er faktisk et stort faretruende element, dog ikke på størrelse med asteroide, den er “kun” ca 10 cm, og så rammer den ikke hele jordens befolkning, bare mig! Tydelige svar er der ikke mange af, men tydelige billeder der ikke kræver en læges øjne for, at se at der sidder noget i min rygsøjle som ikke bør være der, det er der! Men i den rungende stilhed af manglende svar, klamrer jeg mig dog til ordet Godartet! Som er det både neurolog og egen læge tænker! Så langt så godt!

Jeg har i lang tid haft smerter i ryggen, men har tænkt det var pga mine piskesmæld, men det sidste halve år har jeg døjet med
føleforstyrrelser, først i ryggen og de seneste tre mdr. i halvdelen af kroppen. Jeg har derfor gået lidt i venteposition for, at finde ud af hvad Søren det kunne skyldes. Egen læge udelukkede hurtigt de mest basale problematikker, så stod jeg tilbage med en henvisning til neurologerne. I offentlig regi betød det næsten halvanden måneds venten, bare på et brev, jeg selv måtte rykke for to gange, der kunne oplyse mig om, at man hverken i offentlig eller privat regi i min region, kunne tilbyde mig en tid indenfor behandlingsgarantien – jeg fik derfor en tid 1 februar 2014. Så efter en kort snak med patientkontoret blev jeg omvisiteret til privathospitalet mølholm i Vejle! Der mødte jeg ind 13.30 i torsdags, landede i smukke omgivelser og meget trygge og omfavnende hænder og 17.50 kørte jeg derfra, med klar besked!

Jamen okay så! Jeg har altså en svulst inde i rygsøjlen på ca 10 cm i længden, som sidder og afklemmer rygmarven! Ikke noget at sige til, at jeg har ondt og har føleforstyrrelser. Man tror den er godartet og så tager vi den derfra, med udgangspunkt i den viden!

Min mave er dog snørret sammen, og kvalmen presser sig på! Det er totalt surrealistisk og har svært ved at forholde mig til, at det her sker for mig! Jeg har nok!! For højt blodtryk, en hjerterytmeforstyrrelse og diverse bygningsfejl og skader! Jeg har fået nok! Jeg har ikke dødsangst, jeg har ikke kræft!!!!, men jeg er alligevel angst, chokeret og paf!! Og vred!


Stopper man så navlepilleriet, Så har jeg også de her to fantastiske guldklumper, som skal tilgodeses i det her forløb! Især diktatoren, som er så skrøbelig! Det skal ikke gå ud over dem!

Så den næste tid bliver der nok ikke så megen fokus på strikketøj og hjemmebag! Men det er nu rart at distrahere hovedet lidt også! Det er vel sådan man kommer videre, og videre Skal jeg! Det er den eneste vej frem! Skal bare holde styr på tankerne, og der kommer bloggen her ind i billedet, for jeg har svært ved, at tale om det med andre, men tankerne skal ud! På skrift er det nemmere!!

Ved ikke engang hvem man fortæller sådan noget her, når man mest af alt har lyst til, at glemme alt om det!? Det er ikke ligefrem forsidestof, jeg er ikke døden nær, men alligevel ved jeg også, at jeg betyder noget for nogen! Men ringer man til alle, NEJ! Jeg gør i hvert fald ikke, forlader mig på min familie selv spreder budskabet, eller læser med her! Så vil jeg bruge mit krudt på noget andet! Min familie feks <3

– Posted using BlogPress from my iPhone

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...