Anderledes er ikke mindre værd! Det er et mantra herhjemme og vi værner om konceptet og forsøger, at videreformidle tankegangen. Både i forhold til diktatoren, som skal vokse op og tro på sig selv og holde af sig selv for den hun er – selvom hun er anderledes end gennemsnittet. Men også i forhold til andre, både venner og familie, men også her på bloggen.

Det at være anderledes og have andre behov er gældende for mange børn, jeg tænker ikke kun på børn med specifikke handicap, der findes mange udfordrede børn, som ikke ligner gennemsnittet på den ene eller anden måde. Og generelt set er der, i mine øjne, ved at udvikle sig en tendens til et meget firkantet samfund, med kasser som vi helst skal passe ind i,
og i tider med massiv fokus på inklusion og nedskæringer, så er det ikke nemt at have anderledes eller særlige behov.

Derfor varmer det mit hjerte når man får nys om feks. Muligheder som/ http://specialefterskolen.dk/ Det er fedt at vide, at der findes skoler og institutioner, hvor man favner begrebet anderledes og lærer børn og unge, at acceptere sig selv som man er. Det er nøgleord som fælleskab, selvværd, accept og værdi der rammer mig, når jeg ser denne video, lavet for Specialefterskolen.dk

Hvor er det bare fedt at se der findes flere steder, hvor vores børn med særlige behov, kan indgå i et fællesskab, hvor de med og ikke skiller sig markant ud. Hvor ingen mobber eller hænger hinanden ud, fordi man accepterer og ikke mindst respekterer hinanden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...