Jeg sidder pt på en Bobles hval, midt på stuegulvet i et inferno af legetøj og børneting. Begge unger er hjemme med hver deres dårligdom, og for en gangs skyld leger de pænt hver især. Mejeristen gumper rundt efter katten, mens Diktatoren har indespærret en prinsesse i et tårn og pt er ved at udføre en hængning af den onde mand.

Hovedet summer, øjnene er hævede og det knaser lidt, duften af kaffe vækker mine sanser lidt, omend jeg stadig føler mig noget tabt for verdenen. Overvejer om jeg pt befinder mig i et grænseland mellem almindelig sær og sindssyge! Er dog sikker på, at den kontinuerligt manglende søvn en dag driver mig over den grænse!

Jeg tænker af og til på, om der mon har siddet nogen i det høje blå og tænkt “HA mener hun dét der skulle være hårdt, hun sover da I mellem diktatorens opvågninger! Helt ærligt” og så sendte de mejeristen ned, så vi kunne få dobbelt så megen glæde og kærlighed i vores liv, og lidt mindre søvn!

Ej okay, sådan er det nok alligevel ikke, men altså det kan af og til, godt føles som om universet har et horn i siden på mig. Generelt set har mejeristen også været eksemplarisk i forhold til søvn, men han har bare (som de fleste børn) dårlige perioder! Nu har han feks væske på det ene øre, hvilket betyder dårlig søvn, og han vågner selvfølgelig når diktatoren endelig sover! Asynkron søvnterror – himmelsk!

Nå tilbage til virkeligheden, duften af kaffe forsvandt som mejeristen gumpede forbi, jeg må ud og iføre mig gasmaske og gummihandsker…


– Posted using BlogPress from my iPhone

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...