Nogle er af den overbevisning, at man aldrig skal fortælle når det går godt – så vender det bare!
 
 Jeg er på ingen måde enig i, at man ikke skal fortælle om det gode og glædelige, det er glæderne der bærer os frem, og holder os oven vande. Men jeg er tilbøjelig til, at kende mig enig i det faktum, at det ofte vender, når nu man lige har fortalt om hvor godt det går!
 
 Hos hjertelægen i sidste uge “pralede” jeg af mit nu flotte blodtryk, og trods den meditative vejrtrækning endte det diabolske* alligevel på 97 – ikke voldsomt meget at prale af der! Og bedst som jeg havde udbassuneret min glæde, over diktatorens nat i sin egen seng, vendte det som forventet! Kl 01.20 og begge unger var vågne – i vores seng – tænkte jeg ved mig selv “nu mangler det bare at en af dem vågner med feber”
 
 

 SELVFØLGELIG! Og ikke noget pjatteri med 38,2, nej vi vælger den højfebrile, stakåndede “vi skriger hele natten” version! Suk!
 
 Jeg er så tæt på, bare at holde min kæft i fremtiden, men omvendt så bliver livet så trist og dystert uden godt nyt. Desuden er det vel bare sådan livet er – ups and downs! Og for vores vedkommende, er der bare vel rigelig downs! Men satser på, at det betyder vi får ekstra fart på, når det så går opad igen!
 
 
 *(diastoliske/undertrykket)
 
 
 – Posted using BlogPress from my iPhone
 
 
 
 Alle billeder på bloggen er private, med mindre andet er nævnt, og må ikke benyttes uden tilladelse!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...