Det er ingen hemmelighed, at vores dejlige datter ikke er som gennemsnittet og det er vi helt afklarede med – anderledes er ikke mindre værd, bare anderledes. Du og jeg er det man i fagtermer kalder Neurotypisk – altså vores hjerner arbejder på gængs maner, hvorimod Klaras hjerne arbejder noget anderledes og giver hende nogle andre styrker men også svagheder fordi hun, med sin autistiske hjerne, skal begå sig i et neurotypisk opbygget samfund, med dertilhørende forventninger til adfærd og tankegang.

Autisme er ikke en sygdom, det er ikke smitsomt og det kan heller ikke kureres, hvorfor skulle man også forsøge at kurere folk for dem de er? Men selvom man ikke skal kurere autisme, så skal mange med autisme have hjælp, til at begå sig og til at klare sig selv. Det kan være svært for nogen at forstå, for når man ser et menneske med autisme, ser man bare et menneske. Der er ingen synlige tegn på handicap, og for mange højtfungerende, mærker man det end ikke på deres adfærd, i hvert fald ikke ved første øjekast. Udadtil ser alt fint ud, men indeni hersker kaosset. Det gør det svært at forstå!

Vi får ofte sætningen “hun ser da så dejlig ud, der er da ikke noget med hende” når man så beskriver Klara og hendes vanskeligheder, så kigger folk igen og ryster på hovedet “jamen hun ser så normal ud” hvilket hun jo på mange måder også er, men så alligevel bare slet ikke.

Klara lever i en verden uden filtre, alt kommer ind og hun kører med 100 km i timen, non stop – uden evne til at stoppe igen før hun rammer muren og bryder sammen.

Som oftest holder hun fast og kæmper hårdt for, at holde sig kørende indtil, at hun er i trygge rammer, og kan give slip. Men andre gange lykkes det ikke, og så står man med et skrigende og angst barn i Føtex, fordi man gik den forkerte vej rundt i butikken, eller man må forsøge at guide hende videre ud af IKEA, når hun midt på gulvet sidder og rokker og knalder hovedet imod en pæl, fordi det pludselig blev for meget! Sjovt nok, så er det i de øjeblikke, at man tænker “nu ser de andre, hvad vi ser” men nej – de ser os, ruller øjne og tænker deres! Sådan er det i hvert fald for nogen!

Heldigvis er Klara landet på en fantastisk skole – her ser man, hører og agerer! Og heldigvis er vi priviligeret i fht familie og venner, som også nu ser og hører det vi gør, og som i hvert fald prøver!

Men tanken er der ofte – ser du hvad jeg ser? Hvis ikke så vil jeg med glæde vise og fortælle, så du kan forstå!

– Posted using BlogPress from my iPhone

Alle billeder på bloggen er private, med mindre andet er nævnt, og må ikke benyttes uden tilladelse!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...