Om ti minutter starter hverdagen for alvor igen, og jeg er ikke sikker på, at den er så velkommen! Mens mange er vendt tilbage på rigtige arbejdspladser, trådte jeg lidt i ti ind i mit tomme hjem!
 
 Der var dødstille, kun lyden af fuglene fra skoven forsøgte, at overdøve lyden af den massive tankestorm i mit hoved!! Souschefen er på sit arbejde, begge børn er afsted, mejeristen hos sin fantastiske dagpleje og diktatoren på sin ligeså skønne skole, og om få minutter træder jeg ind af døren for at hente selvsamme! Så starter min hverdag, med en datter der var stresset allerede inden morgenmaden og som nu er fyldt op, trods rummelighed, struktur og skærmning.
 
 Min fornemme opgave – mit arbejde om du vil – er nu at være en god mor! At rumme min datter, guide hende igennem resten af dagen og sætte de rette rammer. Det er et fuldtidsarbejde, der sjældent efterlader tid til pauser eller egenomsorg, trods diktatoren ellers mener jeg altid har ferie, for jeg tager jo ikke på arbejde. Sådan tror jeg egentlig der er mange der tænker – dem om det.
 
 Så her sidder jeg, ved vandet, nær skolen, i alt for god tid! Jeg lader mit trætte sind fyldes af Fallulahs skønsang, og finder en ro, inden jeg om lidt tager arbejdstøjet på igen – med glæde!


– Posted using BlogPress from my iPhone
 
 
 
 Alle billeder på bloggen er private, med mindre andet er nævnt, og må ikke benyttes uden tilladelse!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...