Det er ingen hemmelighed, at jeg har været rimelig stresset i lang tid og stress kan, som de det har prøvet det ved, godt gøre en relativt distræt. Dvs. Jeg efterlader indkøbsvognen midt i Føtex, kører den forkerte vej hen i dagplejen, kommer karkluden i skabet og mælken i opvaskemaskinen osv.

Jeg går, med andre ord, med hovedet under armen og måske lidt i min egen lille verden. Ud over, at det har betydet en frygtelig stilhed på bloggen pga. Manglende evne til, at formulere ordene og et stor fald i antallet af vognmønter, så sker det også, at jeg havner i nogle yderst pinlige situationer!

Det her er en af dem:

Man skulle ikke synes, at det at sætte en kande kaffe over, er en uoverkommelig opgave, især ikke når det er et fast morgen ritual, at betjene en mokkamaster i blinde, men ikke desto mindre, var det tilsyneladende en umulig opgave for mig idag.

Efter to omtællinger fik jeg da hældt det passende antal bønner i og efter nogle minutters dyb stilhed indså jeg, at kaffemaskinen ikke var tændt, det klarede jeg med et hurtigt tryk på knappen, blot for noget tid og en dryppende lyd senere, at konstatere at kanden stadig stod ved siden af køkkenvasken.

Havde det så bare været Mit køkkenbord og Min Mokkamaster, der blev smurt ind i grums og kaffevand, men nej! Det var min kære venindes!

Det var en skøn eftermiddag og en skøn kop The vi endte med at få

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...