Fra børn og fulde folk….. Er det ikke sådan man plejer at sige?

Pt. Føler jeg mig som en ufrivillig deltager i eksperiment “Lad os se, hvor lidt søvn et menneske kan klare sig på, over en årrække”

Efter næsten syv år med en søvnforstyrret diktator, til at holde mig igang dag og nat, er man måske begyndt at kunne ane på mit udseende, at jeg er en kende træt. De fleste omkring mig har pli nok til, ikke at kommentere på de ekstra kilo, de puffede øjne og de mørke rande og jeg er hurtigt tilgivet, når jeg laver kaffe ud over hele køkkenbordet hos veninden, eller spilder usigelige (uspiselige) mængder kanelsukker i gryden med stuvet hvidkål – hos svigermor – som ikke kan lide kanelsukker på stuvet hvidkål (hvem kan ikke det altså)!!!

Men intet går ubemærket forbi min elskede datter! Min skønherlige diktator uden filtre, hun er hudløst ærlig – altid! Hvadend det er de bløde folder på min mave, manglen på salt og krumme i det hjemmebagte brød (hun går meget op i bagning) eller de hævede øjne, så falder der en kommentar. I offentligheden, har vi efterhånden fået hende lært, at man ikke bare højlydt råber efter folk og griner af dem pga langt skæg, lav højde eller sjov dialekt. Men herhjemme…

“Mor har du øjenskygge på”

– nej hvorfor?

“Dine øjne er helt lilla ovenpå og nedenunder”

Selvom sandheden er ilde hørt, så har hun ret. Jeg er træt og det ses. Jeg ville ønske jeg kunne trække mig ud, af det førnævnte eksperiment, men det går ikke. Jeg satser bare på, at det passer hvad min mor konstant sagde, da jeg var en træt teenager:

“Du kan sove når du bliver gammel”

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...