Vi holder ferie! Sådan med stort F!

Det har været tiltrængt, at få et break fra hverdagen, bare trække stikket ud og lade lidt strøm på nogle ekstremt flade batterier.

Når sandheden skal frem, så tror jeg faktisk at batterierne var smeltede.

Men Sandheden er ofte ilde hørt, især når den gør ondt. Lige så ofte er sandheden også ofte ilde talt – ikke at den omgåes med løgne, men den ties væk i smerte og stilhed, i komplet samhørighed med ønsket om den evige gode tone. Det gør ondt at lukke op, det gør en sårbar og livet kommer for tæt på.

Ironisk nok, skulle man jo synes, at livet generelt set er ret tæt på, men jeg må indrømme at jeg personligt, er ret god til at distancere mig. I hvert fald fra flere elementer af det. Det kaldes “Coping strategier” og det er på den måde vi overlever på, lyder det flot fra psykologen. Jeg forholder mig til mit liv, til vores problemer og det massive omfang af dem, jeg mærker bare ikke efter i mig selv – hvad det gør ved mig. Og Jeg råber ikke højt om det.

Burde jeg det? Måske…

Det er bare nemmere, når folk spørger “hvordan går det” at svare “som det plejer” end at gå ind i en længere forklaring om diktatorens mistrivsel og mit smerteinferno. Jeg stikker hovedet i jorden, strudsementaliteten længe leve, jeg gemmer mit hoved fra realiteterne.

Og så kan jeg ikke lide at klynke! Jeg accepterer, at vores liv er problemfyldt, jeg har erkendt det! Men vi holder fast i det positive, ser lyspunkterne og klæber os til dem og fortæller om den del.

Men hvordan skal vores venner, vores famile, alle de der står os nær på godt og ondt, nogensinde forstå vores verden, hvis vi lægger et røgslør ud, der skjuler livets realiteter?!

Det er bare svært, at lukke op for posen. Det er meget nemmere, at tale om succesoplevelser og hyggestunder end om autisme, angstanfald, tangerende spiseforstyrrelse og depression. Det er også derfor, der har været rungende stilhed på bloggen mange gange. Der er ikke mange, faktisk nærmest ingen kreationer at vise, ingen hjemmesyltede agurker eller strikkede sutsko. Det har bare været ren og skær overlevelse, hee i villa kaos.

Men det er som det er! Vi kæmper, med næb og klør. Vi krammer os fast i det positive og jubler over de små succeser! Holder fokus på det positive i hverdagen, vi coper / vi overlever og med det i mente har vi det jo egentlig godt nok! Vi mangler ikke noget, vi har hinanden!

Det mærker vi virkelig lige nu, hvor dagene passerer uden erkendelse for tid og sted, vi er her bare. Vi slapper af, hygger, leger og regenererer.

Jeg ved personligt ikke noget bedre sted, at være til, end ved vesterhavet. (Det har jeg vist nævnt før) Og hvad er så bedre, end at kunne kombinere det, med besøg hos familien? Ikke meget!

Vi okkuperede min morfars sommerhus for nogle dag, nød selskabet fra hinanden, vindens susen, havets brusen, den knitrende lyd fra brændeovnen og duften af salt i håret efter gåturene ved vandet.

Det er luksus!! Det er livet, på godt og ondt her lige nu.

Og nu kalder bollerne, eller dvs. Røremaskinen hyler og klager sig, dejen er klar til at hæve og nu skal projekt “bag til du sejler” igangsættes. Finalen i “Den store bagedyst” løber af stablen i aften og diktatoren glæder sig, det skal fejres og trods vi hepper på to forskellige, skal finalen fejres med kage i lange baner.

IMG_0673.JPG

IMG_0670.JPG

IMG_0652.JPG

IMG_0677.JPG

IMG_0711.JPG

IMG_0715.JPG

IMG_0689.JPG

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...