Mange vil mene at vores lille familie, ikke ligefrem er indbegrebet af heldig. Jeg vil dog vove at påstå, at det handler om øjnene der ser og hvad man vælger at fokusere på.

Jo vi har mere end rigeligt at se til, det er snart en måned siden, at jeg har sovet mere end 30 min. Af gangen, mejeristen har været syg siden starten af januar og diktatoren har efterhånden kronisk mylder pga. Stress… Suk! Set udefra lyder det ikke ligefrem som en heldig familie!

Men jeg vil vove den påstand, at jeg alligevel har verdens heldigste børn!!

De har tøj på kroppen, tag over hovedet, mad på bordet, legetøj i stor stil, hinanden og ikke mindst en stor og fantastisk familie, hvor de er elsket og bliver omfavnet præcis som de er! Deres skævheder bliver rummet, resourcer anerkendt og deres charme værdsat! De er elsket! De burde ikke mangle noget!

Så kan det være nok så hårdt det hele, men hvis man skal overleve og være i det, uden livet bliver sort, tænker jeg at det er vigtigt at fokusere på sådanne ting!

(null)

Vi har idag besøgt Oldemor, her bliver ungerne altid forkælet til den store guldmedalje, med både hjemmestrik og hjemmebag! Der er en hyggelig atmosfære og det er sådan et af de hjem, hvor døren bare altid er åben, for alt og alle, dvs. Med undtagelse af onsdage, der går den 82 årige altså til gymnastik. Oldemor G er et af de seneste mennesker jeg kender, hun er en robust kvinde i alle henseender, undtagen statur! Smider rundt med træpiller, går til gymnastik, følger med i samfundet og kærer om sin familie. Hun er et unikum!

Ivrig er hun også! Jeg havde lovet, at købe garnet til et par trøjer til børnene, men jeg må selv finde brug af halvdelen, da mejeristens trøje allerede var strikket. Han var lykkelig og varm.

(null)

Så godt klædt på gik vi en tur i oldes have, som hun selv, sirligt holder året igennem og minsandten om ikke der midt i sneen var bud om forår!

Et spirende håb om lysere tider forude!

(null)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...