Det er mandag og ferien har ramt det lille hus i skoven! Strikketøjet er i hænderne, kaffen på kanden og souschefen er endelig hjemme og hygger med resten af flokken.

Vi sidder desværre inde og kigger ud på det smukke vejr, mens Disney Junior står for at underholde den snottede diktator, der efter alt at dømme, er ramt af forkølelsen fra helvede, den slags der nedlægger granvoksne mænd. Mejeristen render og hygger, leger og er i sit sædvanlige muntre humør, mon ikke han alligevel skal ud og nyde solens varme stråler, vi er trods alt to voksne hjemme i denne uge, hvilket er rart når en pylret og snottet diktator kræver sin mor!

Det er ellers ikke mange dage siden, at hun fuld af pep slog løs på en tønde, i kampen for en krone. Slik får man uanset når det er fastelavn på skolen, der er alle lige, men for en diktator der stiler mod toppen af poppen, er det ultimative mål altså kronen! Sidste år blev hun kattedronning, hun var ikke til at skyde igennem af at stolthed, og trods en ihærdig indsats for, at forklare at den ære ikke nødvendigvis tilfalder hende hvert år, så var det med stor sorg og skuffelse at hun måtte se kronen på hovedet af et andet barn! Men hun klarede der nu flot alligevel, og selvom hun ikke endte som dronning, var hun en smuk prinsesse!

Langt de fleste små piger, har i år været en af de to smukke piger fra Disneys populære film frost, Anna og Elsa, og nok især Elsa! Men det fik vi, som nogen måske kan huske, overstået sidste år. I år var jeg egentlig ret sikker på, at det var Alice i eventyrland som jeg skulle fremtrylle fra maskinerne, men så var det pludselig Klokkeblomst, i hvert fald for en stund. Jeg er nemlig en strid mor, der ikke synes at min datter skal rende i bare arme og ingenting midt i februar, så da jeg insisterede på ærmer, satte diktatoren foden i jorden og nægtede pure at være fe! Så hvad gør en klog?! I dette tilfælde foreslog hun, at sy et Rapunsel kostume og det faldt i god jord! Hvis altså hun også måtte få en Pascal bamse til! Som sagt så gjort, efter stort besvær med en maskinpark der voldte besvær og et minimum af overskud og tid at gøre med. Resultatet blev en glad pige, og det var det vigtigste.

(null)

I uge 9 er det mejeristens tur, så må vi se hvordan jeg bedst muligt får en cowboy frem i ham.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...