Jeg sidder på en sansegynge i haven og ligner det perfekte eksempel, på den moderne fraværende mor, med min tlf i hånden. Omkring mig løber der to grinende børn, som nyder det spirende forår og hinandens selskab. Vi taler sammen, griner og min samvittighed lettes lidt, ved det faktum, at jeg for én gangs skyld, synes at være overflødigt selskab. Mine børn hygger sammen, bare jeg er her, og spiser lidt jordsuppe og bladkagr og står klar med snotklud og et kærligt kram ved behov, så er det godt nok lige nu.

Egentlig burde jeg vimse rundt indenfor og gøre klar til aftensmad og venindebesøg. Men så skulle børnene drives ind og ulvetimen begynde. Så vil jeg hellere hygge på sansegyngen og frydes over mine børne latter. 

Jeg trænger til det! Den der klukkende latter, emmer af lykke og fryd og følelser smitter, så jeg suger det til mig og lader mit sind fyldes med latter og lykke. Det slår til enhver tid angst og sorg. 

Som jeg altid siger, så har vi meget at være lykkelige for og det skal vi holde fast i, men det ændrer ikke på det faktum, at vi har meget at se til og vores liv er ikke altid særlig nemt. Det er der heller ingen der har lovet, at det ville være. Men lige nu rammer virkeligheden mig, som et kold klud i ansigtet.

Vi åbnede døren til et nyt kapitel igår, vi leder efter nye nøgler i håb om, at hjælpe diktatoren i trivsel. Der skal hjælp til, hvorfor vi igår atter trådte over dørtrinnet, til børnepsykiatrisk afdeling i Risskov. 

Det smerter at det er nødvendigt, men samtidig mærker jeg et spirende håb for, at vi kan blive klogere, på vores fantastiske pige og kan skabe de rigtige rammer for hende, så hun kan udvikle sig til en stærk og robust pige. 

Vi er ikke på diagnosejagt!!! Man skal ikke stemple børn (eller voksne) unødigt og sætte labels på alt. Men når alt er sat i værk og ens dyrebareste stadig ikke trives fuldt ud, så må og skal man være nysgerrig på hvorfor! 

En dag når der er bedre tid og sansegyngen og iPhone, er erstattet med lænestol og computer, så kommer der et mere uddybende indlæg.  For nu må i nøjes med dette og et fjollet billede, af den nu nærværende mor og hendes fantastisk guld! 

  

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...