Hvad har de to ting egentlig med hinanden at gøre? Faktisk mere end man lige umiddelbart skulle tro, har jeg fundet ud af.

Sceneriet herhjemme har ændret sig en smule, min kære gemal har fået nyt arbejde, hvilket har betydet nogle ændringer i vores tilværelse, både positivt set og lettere udfordrende også. Jeg har en glad mand idag, en mand der oplever, at blive udfordret på nye måder, som får nogle gode og nye erfaringer i rygsækken og som kommer glad og tilfreds hjem. Det er så bare lige det der med, at komme hjem der er lidt anderledes, for hvor vi før kunne kigge hinanden dybt i øjnene 15.30 og hjælpes ad, med at håndtere øglerne i ulvetimens hylen og skrigen, så har jeg den seneste tid måtte klare den og mange andre udfordringer selv, fra mandag til fredag.

Men så er det heldigt, at jeg har en 2 årig i trodsalder, som jeg kan kigge efter i sømmene og abe efter. Den her stædighed er noget man kan lære af, når man skal fungere som græsenke. Jeg kan selv, jeg skal selv men jeg kan også godt selv og når jeg ikke kan, kan jeg finde ud af, at bede om hjælp (okay her kunne mejeristen så godt lære noget) og når det så er nødvendigt, så har jeg et fantastisk bagland. Jeg har nogle fantastiske svigerforældre, som bor i tæt afstand og som hjælper når og hvor de kan – heldigvis. Så sent som idag har svigerfar været forbi og har sat en ny vandvarmer op! Vandet fossede ud af den gamle, så mig ind og ringe til souschefen og blev guidet igennem, hvordan jeg skulle lukke for det varme vand, og ja så står man der uden varmt vand, med udsigt til at manden først er hjemme fredag aften og ude af stand til, at gøre noget før lørdag – det er altså ikke så fedt! Men så er det heldigt, at jeg har en svigerfar der er fix på fingrene og som i løbet af ingen tid fik sat nyt op og nu er der varmt vand igen – lige i sådanne situationer tænker jeg på de mange seje enlige mødre derude og tænker i samme åndedrag, at de garanteret ikke bor på nedlagte landsteder midt ude i ingenting.

Der har været mange tilfælde gennem de første uger som græsenke, hvor jeg har priset mig lykkelig for de kære svigere, især mandag da både svigerfar og mor agerede barnepige og støtte, da diktatoren pludselig udviklede suspekte mavesmerter og feber og måtte tilbringe det meste af dagen på børneafdelingen. Det var ikke nogen sjov oplevelse, det er det sjældent, men at tage sin angstplagede, smerteramte og trætte autistiske datter med til det sted i verden, som hun hader allermest og er hunderæd for, det er altså en af de opgaver, jeg helst gerne var foruden. Panikken der stråler ud af øjnene på hende, mens hun forskræmt forsøger, at skabe mening i alt virvaret og det til trods for en fantastisk læges indsats. Men når forestillingsevnen ikke er til stede, forståelsen udebliver, angsten overtager og kaosset kollapser med smerterne i maven, så er kampen ulige. Men vi klarede det – Jeg klarede det! Jeg fik hende igennem undersøgelserne, jeg prøvede på, at skabe mening for hende, jeg guidede hende, fik hende til ro igen bagefter, jeg fastholdt hende da det var nødvendigt og jeg slap, kyssede og krammede igen, da det var tid. Det var straks værre for den uroplagede far, der stod alene på en byggeplads 300 km væk, ude af stand til, at gøre hverken buh eller bæh, han måtte bare vente. Men vi kom alle igennem det

Vi klarede det!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...