Hold, stop, stands!!!! Hvor fanden er den der fortryd knap?! Spol tilbage? Nå ikke! 

Fork det er livet, i Real time, og der er ingen mulighed for, at starte forfra! Det ville ellers være super engang i mellem, bare lige 24 timer, til sol, varme, glade børn, varm kaffe og duften af græs og vindblæste røde kinder på trætte børn. 

Idag er bare sådan en af de dage, hvor tirsdag erstatter mandag, som ugens lortedag, fordi igår var helligdag og der er alt jo fryd og gammen! Men som med et magisk trylleslag, blev min seng, kort før midnat, tryllet om til et slaraffenland med alt for mange arme og ben, ildelugtende børneprutter og krav om vand og mavenusseri, i kombination med souschefens torskefangster. De tyve cm madras der blev efterladt til mit dødtrætte og smerteramte korpus, måtte efterlades alt for tidligt i morges. Jeg var ikke klar til, at forlade søvnen – nu sov børnene jo endelig! 

Op og igang, jeg forsøger at gribe det an med en ophøjet ro, selvom uret tydeligt fortæller mig, at vi allerede er bagefter! Mejeristen ønsker at indtage en banan, men ak den knækkede, verden er et urimeligt sted! Han hyler til han hoster, hoster til han får sure opstød, nu vil han ikke spise! Suk! Diktatoren mister modet over måltidet, maven gør knuder, angsten fylder – tænk nu hvis noget er anderledes i skolen idag. Mavepinen som har været væk i halvanden uge, er tilbage igen! 

Velkommen hverdag!!

Vil du ikke godt gå igen? Nu gik det lige så godt! Den glade pige der stod op i morges, synes at være blevet på skolen. Dernede har de i hvert fald set hende, det er bare som om, at de kun sender hende hjem på ferie, i hverdagene får vi kun stumper og stykker hjem af den samme pige. Hos hende regerer kaosset og uroen, hvorfor vi idag måtte gøre holdt på en rasteplads på vej hjem, da hun i rej og skær raseri var ved, at smadre bilen totalt. Det hele var bare lige for meget for en stund og så måtte jeg tage imod! 

Træk vejret dybt, tænker jeg ved mig selv, hun kan ikke gøre for det! Bevar roen – følelser smitter! 10 minutter og en masse frustration senere, lykkedes det og vi kunne vende næsen hjemad! Jeg fik lavet en tiltrængt kop kaffe og netop som jeg troede den skulle indtages, bredte duften af sød chilisauce sig, sammen med lyden af knust glas! Midt i det hele stod diktatoren og lignede et stort spørgsmålstegn! Det var et uheld og ikke noget som lidt rengøring ikke kunne klare. 

Nu sidder jeg så her, mere eller mindre overbevist om, at de første grå hår er dukket op nu! Men jeg er her, i live, gulvet er vasket og selvom alt stadig lugter lidt af sød chilisauce, så er krisen ovre! Kaffen er lunken, men diktatoren slapper af med en film og jeg kigger efter nyt køleskab uden knækkede låger!  

  

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...