Idag er det skærtorsdag, påsken er over os og nogle dejlige dage venter forude, med både familiebesøg og havearbejde. 

Men idag er også International autismedag, og i den anledning, vil jeg gøre opmærksom på et nært forestående foredrag, vedrørende autisme og mad. 

Mennesker med autisme, har ofte problemstillinger relateret til mad. Det kan være både sansemæssige problemer i fht. At kunne tolerere smag, konsistens etc. Ved mange fødevarer. Der er også mange der kæmper med spiseværgring, manglende mæthedsfornemmelse eller udvikler deciderede spiseforstyrrelser.

Herhjemme er det en problemstilling vi har haft tæt inde på livet, siden Diktatoren var helt lille. Det der med mad var ikke bare sådan lige. Mens de andre børn i mødregruppen, begyndte på diverse grødtyper og senere små hapsere, nød vores datter godt af fri adgang til mælkebaren. Alt det nonsens der stod i sundhedsplekerskens fine pjecer og diverse bøger om børn og mad, var bare et frustrerende element, der i tillæg gav en nagende følelse af, ikke at gøre tingene rigtigt. Vi fandt dog hurtig ud af, at tage den helt med ro og arbejde ud fra DDV principperne! ( nej ikke noget med vægttab)

Det Der Virker!

Vi droppede hystadesceancerne over risgrøden, der endte med både grædende mor og barn og lod hende spise det der vakte interesse. Vi fandt hurtig ud af, at hun faktisk var nysgerrig på mad, en interesse der har holdt ved, men der skulle være guf på smag og konsistens, så ingen grød og ingen vagt krydrede babyretter. Det første hun rigtig spiste var thaisuppe med chili og oksekød! Herefter blev rå løg spist som æbler og syltede chili med gedeost stod på menuen til morgenmad, på ferien i Grækenland. 

Nu spiste hun altså! Vi var glade, men vægten talte sit eget tydelige sprog, hun tog ikke nok på, hvilket er en problemstilling der stadig gør sig gældende, diktatoren er mildest talt undervægtig. 

Vi har sneget piskefløde i smoothies, fokuseret på energitæt mad, med fokus på de sunde fedtstoffer vel og mærke og alt sammen uden at skabe for meget fokus på maden. Men det kommer ud på et, når hun i længere perioder nærmest ingenting spiser og når hun gør, består størstedelen af hendes fødeindtag af grøntsager som agurk og selleri! Nogle kæmper med, at få deres børn til, at spise deres grøntsager, vi har så en datter der nærmest ikke spiser andet. 

Har vi ferie og der er ro på, er der ikke de store problemer omkring maden, der kan hun ligefrem kværne rugbrød, som blev hun betalt for det, en fødevare der i hverdagene, ellers nemt kan fremprovokere opkastningsfornemmelser. Men stress og uro forstærker hendes problemer omkring kosten og jo mere stresset, des mere kræsen bliver hun og det mindre ryger der indenbords. 

Personligt glæder jeg mig rigtig meget til, at høre et interessant foredrag om dette emne, måske få nogle gode råd med hjem og ideer til, hvordan vi bedst håndterer det. Hvis det kunne være noget for dig, eller nogen du kender, kan du også deltage! Du finder mere info om foredraget lige her: Autisme og mad

Du kan sagtens nå at tilmelde dig lidt endnu, tilmeldingsfristen er skubbet lidt, så det kan nåes indtil tirsdag den 7 om aftenen! 

Nu vil jeg læne mig tilbage og nyde minderne fra en god dag, hvor vi kørte over grænsen og nød forårssolen i Husum og meget apropos, ses begge børn her i fuld færd med, at spise en kringle, i smukke omgivelser! 1 uges ferie, som det efterhånden allerede er blevet til, gør underværker for diktatorens appetit! 

  

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...