Jeg husker tydeligt, at jeg som ung funderede over, hvordan jeg mon ville se ud når jeg blev ældre og endda gammel. Med et blik i retning af min Mor, var det egentlig ikke så svært igen, at forstille sig da jeg ligner hende ret meget, uden dog at være en tro kopi.

Det er nemmere at forestille sig noget i den retning, når man kender sit genetiske ophav og kan se sig selv i spejlet. Men hvad så med ens egne børn?

Jeg har altid vidst, at jeg har ville have børn også i en ung alder og derfor har jeg også tit tænkt tanken “gad vide hvordan mine børn, kommer til at se ud og gad vide hvordan de bliver”. De tanker blev (logisk nok) ikke mindre da jeg først blev gravid og spændt ventede på, at møde det her lille nye menneske og her den anden dag, slog det mig lige pludselig, da jeg så mit guld i bakspejlet, at her sad jeg med svaret – sådan ser de altså ud!

Livet med børn, har på ingen måder formet sig, som jeg havde troet, hvilket ikke er nogen hemmelighed, men alligevel føler jeg mig ufatteligt priviligeret over, at netop de her to fantastiske børn er mine! De er fantastiske og gør, at jeg trods alt, stadig står på begge mine ben!

image

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...