Mens stormen raser over det ganske danske land, ligger jeg trygt i min seng og lytter til vindens susen og mine børns skiftende vejrtrækning og snorken.

Der er nu noget hyggeligt over sådan en storm, fraset de skader der som regel følger med. Men lyden af vinden i træerne, og regnens silen skaber en stemning, som indbyder til the og varme tæpper. Nærvær og hyggestemning.

Det er mere end, hvad man kan sige om den storm, der har raset herhjemme, de forgangne måneder og bærer den primære skyld for min stilhed.

Livet kom forbi og gjorde sit indtog og så må man prioritere.

En masse uforudsete ændringer i skoleregi, betød en hård start efter sommerferien og siden da, er det gået ned af bakke. Reaktionerne er mange og alsidige, voldsomme og uforudsigelige, det er knusende og trættende. Vi kæmper for, at rette op og sikre en bedre trivsel, det i samarbejde med personalet på skolen – som er fantastiske – men der er lang vej.

Vi havde ellers håbet, at gensynet med Risskovs børne og ungdoms psykiatriske afd. havde budt på en masse gode råd og ingen tvivl om, at alle gjorde hvad de kunne, men vi har måtte sande, at vores datter er en yderst kompleks størrelse.  En ekstra diagnose blev det til, hvilket i sig selv ikke gør en forskel, men det skaber et forråelsesgrundlag og giver en arbejdstitel. Men vi kæmper videre og gik trods alt derfra med et skulderklap og anerkendelse for vores måde at håndtere både diktatoren men også situationen på.

Med det sagt, bryder jeg nu stilheden og melder mig tilbage under fanerne. Jeg er klar til at skrive igen! Jeg trænger til det!

God 1 søndag i advent herfra…..

#brydtabuet

image

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...