Livet som husmor er ikke lutter småkage, rengøring og børnepasning, det kræver sommetider en kreativ tankegang og et velassorteret værksted – især når man også bærer titlen græsenke.

Herhjemme har ungerne hver især, henholdsvis min og souschefens gamle pakkekalender, lavet af hhv. Min mormor og svigermor, dengang vi var små børn, med fedtede fingre og julelys i øjnene. Situationen var bare den, at stangen i min gamle kalender var knækket og vores forsøg med en bambuspind sidste år, var ingen succes, kan hilse at sige, at den er meget bøjelig. Så hvad gør en klog, når man står den 30 november og skal have bundet 24 pakker på og foran ligger der et stykke smukt broderet stof, som absolut ikke hverken kan eller vil hænges op!

Jeg fik parkeret børnene med en iPad, smidt maden i ovnen og gik målrettet i værkstedet. Med alt det skidt og kanel, min kære mand har slæbt til huse, måtte der for filan være en pind eller noget andet der kunne bruges.  Rundstokkene var for tykke, noget andet træ for bredt og for fladt, men så stod den der!

En hegnspæl!

Selvfølgelig! Den havde den perfekte diamanter og ville nok ikke bukke under for vægten, af pakkerne fra dette års ramasjang kalender. Men den var lang, og i spidsen sad stadig den gummidut, man bruger til at guide tråden til elhegnet igennem. Heldigvis byder souschefens værksted ikke kun på rod, men også er yderst velassorteret værktøjsudvalg. Så jeg grev knoglen og ringede, den nu søsyge* plagede mand op og efterspurgte en nedstryger. Med den i hånden og hegnspælen i skruestikket, så tog det ikke mange minutter, at få den tilpasset –  sikke hun kan hende husmoderen!

image

Så var den ged barberet og vi kunne få hængt sokker og kalendre op på julevæggen. Nu manglede jeg bare, at få bundet 48 pakker på, en diciplin der kræver mere end min ryg bryder sig om, men heldigvis var pakkerne idet mindste pakket ind, idet ungerne i år gerne ville prøve kalenderne fra hhv. Ramasjang og Rasmus klump! Jeg blev endelig færdig her 22.30 og er nu ved at være klar til i morgen – det bliver en stor dag.

image.jpeg

Ungerne glæder sig til og spændingen var stor til aften, ikke mindst for at se, om Nissen mon kommer ud og lægger noget i soklen. Det her med nissedøren hitter bare herhjemme! image.jpeg

 

Men det er ikke det eneste! Tiden er fløjet fra os og jeg har med gråd i stemmen, måtte sige farvel til min veninde idag! Ikke for altid heldigvis, men i fht den rolle, hun har haft de sidste to år, som mejeristens dagplejemor. Hun har været fantastisk på så mange måder og jeg kunne ikke have ønsket nogen anden! Men tiden er også moden til, at komme videre nu, bettefisen er klar til større udfordringer og kommer til at tage skiftet i stiv arm, omend det er rart lige, at have mor med i hånden lidt tid her i starten. Især fordi det her med, at starte i børnehave 1 december, byder på lidt mere, end bare nye børn og rammer. I morgen skal vi på kasserne til juletræstænding, torsdag er der børnejulegudstjeneste og i næste uge, går turen i teatret! Der Jules, nisses og intet er som vanligt! Men er nu ikke i tvivl om, at min lille store dreng, nok skal klare det super flot!

Med det vil jeg sige godnat ❤️

  • Han var til søs, på vej til Norge, mens Gorm, hærgede sin vej igennem Danmark og omegn. Det var noget af en sejltur, der først endte læ 19.15 her til aften, 13 timer efter de skulle have været i land!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...