For godt et år siden, lavede jeg et Indlæg, hvori jeg redegjorde for et behov, for at blive bedre til, at prioritere mig selv.

Vores hverdag er ikke blevet nemmere, eller med meget mere overskud, men jeg er blevet bedre til, at tilgodese mine egne behov, uden at gå på kompromis med børnenes. Opgaven var og er dog ikke altid ligetil, dels på grund af børnene, sygdom og des lige, men også pga souschefens jobsituation, hvori der er en del rejseaktiviteter. Men takket været vores fantastiske bagland, er det blevet muligt, at planlægge en hverdag, hvor der er bedre plads til mig.

Så hvad gør jeg?

Jeg er blevet aktivt bestyrelsesmedlem, af henholdvis vores lokale kreds af Landsforeningen Autisme, samt næstformand i skolebestyrelsen, på Diktatorens skole. Det virker måske lidt absurd, at prioritere noget, som kræver af mig, men det har aldrig været min drøm, at være hjemmegående* , jeg har brug for, at få stimuleret de små grå i mellem ørerne og på denne måde, kan jeg aktivt arbejde for, at bedre livet for mennesker med autisme og de pårørende. Det giver mening for mig, at kunne hjælpe andre og bidrage aktivt, i det omgang jeg nu engang formåer. Jeg har måtte melde afbud, fordi jeg havde en datter i affekt, eller pga syge børn. Jeg har dage, hvor jeg ikke orker, fordi diktatoren igen har været vågen 4 timer midt nat. Det er ikke et 37 timers job jeg har forpligtet mig til! Jeg bidrager i det omfang mit liv tillader – til gengæld giver det mig et slags kick, at være en del af verden igen. Jeg er mere end “bare” Mor og jeg får en masse viden og føler jeg har noget at bidrage med, som kan være til gavn for andre.

Dernæst er jeg blevet Yogaholiker. En kær veninde introducerede mig for Yoga, i starten af det nye år og jeg er hooked. Det er nu blevet en fast del af min aftenrutine, jeg strækker og bukker mig i alskens vinkler inde på stuegulvet og jeg mærker allerede en tydelig forskel på krop og sjæl. Jeg gør noget aktivt for mig selvog min krop, mit sind og velvære.

Det at bruge min krop og passe på den, har fået stor betydning for mig. Jeg er tilmeldt ridefysioterapi (så fedt!!!) og er så heldig, at jeg har fået en plads på diktatorens hold. Så har jeg skiftet fysioterapeut og har dermed kunne få en bedre behandling og faste tider, mens børnene er afsted. Samtidig har det åbnet mulighed for, at træne i varmtvandsbassin. Det hjælper med at opbygge og vedligeholde kroppen, samtidig med at det mindsker de smerter jeg kæmper med. Jeg har ikke længere akutte lændehold og de daglige smerter mindskes (periodisk). Jeg gør noget aktivt for, at få det bedre og opnå en højere grad af velvære.

Så prøver jeg at prioritere mine venner og veninder og vedligeholde mit sociale liv. Det betyder enormt meget for mig, at jeg har nogle fantastiske mennesker i mit liv, som kan rumme mig og min familie.

Dette gælder også for min familie, som jeg ikke ved, hvordan jeg skulle klare mig uden. Ikke bare fordi jeg har nogle fantastiske barnepiger, men samværet og nærværet er uundværligt.

Alt i alt, er det med til at give mig et større overskud, i forhold til at kunne rumme og håndtere mine børn på en hensigtsmæssig måde. Det er med udgangspunkt i, hvad jeg føler er rigtigt og ikke hvad diverse børneeksperter dikterer og så er det med udgangspunkt i autismespecifik pædagogik til ca 50% af børnene. Især sidstnævnte kræver et stort overskud.

Det er ikke sådan, at alt er fryd og gammen nu. Jeg kæmper med stress og konsekvenserne heraf og den manglende nattesøvn sætter sine dybe spor. Men vi kæmper for, at overleve i denne her finurlige hverdag, med en blanding af sort humor, struktur og tydelighed, hård prioritering og masser af smil og kærlighed.

God weekend til jer alle

 

* At være hjemmegående har ikke som sådan været et valg. Men det er og bliver det vigtigste arbejde, jeg nogensinde vil få. At skabe de optimale rammer for min datter, sikre at hun får en tryg opvækst og udvikler sig til, at blive en robust og selvstændig ung kvinde er alfa omega! Vores børn vælger ikke selv at blive født og vi har et ansvar for, at sikre de får en fod opvækst. Når man så, som min kære datter, ikke sover om natten og ikke kan rumme at være i skole, så er det min fornemmeste pligt, at være der for hende og sikre ovenstående!!

 

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...