Vi har længe set frem til ferie og talte dagene ned, i takt med at uge 7 nærmede sig, det kunne kun gå for langsomt.

Midt i uge 6 kom influenzaen fra helvede og gjorde sit indtog. Stille og roligt krævede den ét offer af gangen og vi faldt på stribe. Værst ramt var souschefen, han havde hverken influenza A eller B, nej det var langt være, han fik Mandeindluenzaen og der var faktisk korte øjeblikke, hvor vi ikke var helt sikker på, at han ville komme helskindet igennem.

Men vi klarede det, takket være Panodil, et helt resevelager af the, iPads og selvfølgelig Frost på repeat!

Og faktisk nåede vi at holde én dags ferie, hvor vi trodsede de sidste rester af svimmelhed og udfordrede balancenerven, med en tur i de brostensbelagte gader i den gamle by. Det har været et ønske hos diktatoren længe og vi endte da også med et sæsonkort dertil, da vi så ofte er i Århus alligevel.

Det har altså været en “Sygt god” ferie, af den slags der bare skulle overleves (sådan føltes det i ærligt talt) og nu venter hverdagen. Souschefen er atter i arbejdstøjet, mens resten af os lige nu dovner den på sofaen. Om lidt venter frokost, efterfulgt af en tur ud i solen og i morgen starter hverdagen så for resten af os. Selvom ferien har været præget af sygdom, så har den også budt på en kærkommen ro. Inden vi trak stillet, stod vi desværre med en udkørt, stresset og angst datter, som havde tiltagende tic’s, udadreagerende og selvskadende adfærd. Uroen var så voldsom, alt kørte på hende og det hele tiden, hvilket også betød en endnu dårligere og mindre søvn end vanligt og fødeindtaget var på et minimum, hvilket også kunne dokumenteres på vægten, som var i nedadgående retning. Det var og er en ond cirkel, som bliver selvforstærkende.

Men hvor er det så bare fantastisk, at se hvilken forskel næsten to uger hjemme kan gøre. Kunne vi finde den balance i hverdagen, i samarbejde med det fantastisk team vi har omkring hende til dagligt, ville det være himmelråbende fantastisk! Se om ikke vi kan finde årsagen til angsten og uroen og så skabe nogle gunstige rammer for hende, hvor hun kan trives og vokse.

Det drømmer jeg om lige nu, her på den sidste dag af vores ferie, mens jeg nyder billeder, af en smilende pige på tur.

image.jpeg

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...