Når man ligefrem har andre til, at skrive blogindlæggene for sig, så er det da riv, rav, ruskende galt!

Så hvad Søren går jeg og laver?

Jeg kan sige så meget, at jeg ikke bare ligger og piller mig i navlen, og tæller knaster i loftet. Jeg tæller dog gerne timer og minutter, til min elskede stålmontør kommer hjem, men dagene flyver nu egentlig afsted, uanset om han er hjemme eller ej.

Ud over at se efter, min fantastiske datter og køre frem og tilbage for, at hente og bringe hende, går tiden også med foreningsarbejde, sygehusbesøg, træning og fysioterapi oma. Og så er der den der forbandede husholdning, som jo skal passes.

Sommerdagene betød en masse udetid, hvilket efterlod endnu mindre tid end vanligt, til at ordne alt det indenfor. Man skulle så også mene, at hvis vi er ude, kan vi da ikke rode inde. Det kan man så godt!! Især hvis man er 3 og 8 år gammel og har et medfødt (og meget dominerende) rode gen!

image

Ét rum af gangen og idag kom turen til børnenes værelse. De deler husets mindste værelse (vi har hele to) på den enorme størrelse af 7,5 m2 😬 Det har ikke været nemt, at indrette så der er plads til to børn, på så lidt plads, og samtidig tilgodese to køn og 5 års aldersforskel. Jeg synes vi er kommet nogenlunde i mål, omend de nok begge to heller ville have hhv. Storpige og spiderman værelse. Det må komme, når vi engang får bygget til.

Nå det var det rod jeg kom fra, børnene er som sagt verdensmestre i den diciplin. Jeg har fået ryddet stuen for det meste af deres legetøj, dog har de stadig deres bobles område, og nu skulle der orden på selve værelset. Det kræver lidt, på så lidt plads, især når der står to børn, som roder i alting og jubler over genfundne ting, som var blevet opslugt, i mængden af andet legetøj.

UD!!! Blev der sagt 😂 Så kunne jeg blive færdig og på nuværende tidspunkt, leges der allerede på værelset igen. Men sådan skal det jo være, jeg håber bare, at aftalen om at rydde op hver dag, holder lidt længere denne gang 😜

Vi bor ikke, som på forsiden af bo bedre, her er rod, nullermænd og børn der sætter bussemænd af på sofaen, når man kigger den anden vej. Men vi er glade for vores hjem og andet behøver vi ikke ❤️

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...